»Jeg håber, at de 65 døde spøger på hendes store gods,« siger HIV-smittet bløder om Britta Schall Holbergs politiske comeback
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er en hån mod de 89 blødere, der i midten af 80'erne blev smittet med HIV gennem deres medicin, at den ansvarlige minister Britta Schall Holberg nu igen stiller op til Folketinget. Det mener Palle Lykke Ravn, der som otte-årig i 1984 selv blev smittet med HIV.Selv om Britta Schall Holberg juridisk set blev frikendt af en dommerundersøgelse i 1995, mener Palle Lykke Ravn stadig, at hun som minister havde et ansvar for, at bløderne blev smittet med HIV og for, at en stor del af dem i dag er døde.
»I mine øjne er hun nærmest en bøddel. Og jeg håber, at de 65 døde spøger på hendes store gods,« siger Palle Lykke Ravn, der i dag er 28 år og har levet med HIV i 20 år. Men mindst 65 af de 89 blødere er i dag døde. Og det er dem, han kæmper for.
»Det er en hån mod de mange, der allerede er døde, og mod os, der har kæmpet for at overleve, at hun nu stiller op til Folketinget. Enhver stemme på hende er en hån. Britta Schall Holberg vil gerne glemme det. Men vi glemmer det aldrig. Vi, der overlevede, kæmper stadig for retfærdighed. Det bliver ikke glemt, før den dag vi også er væk,« siger Palle Lykke Ravn, der i dag lever sammen med sin kone og deres lille dreng Johannes.
Han har, siden han var dreng, konstant levet med en dødsdom hængende over hovedet.
Smitte som otte-årig
»Jeg var otte år, da min mor fik at vide, at jeg var blevet smittet med HIV. Min far var langturschauffør, så hun kunne ikke tale med nogen om det de første par dage. Jeg fik det først at vide, da jeg var ti år,« forklarer han, som i starten ikke rigtigt forstod, hvad det betød, at han havde fået HIV. Som bløder var han i forvejen ofte på hospitalet. Så han betragtede blot HIV som endnu en sygdom.
Men da Palle blev 12-13 år, begyndte han at tænke mere over, at han måske snart skulle dø. Nogle år senere døde Palles onkel og fætter med et halvt års mellemrum. De var nemlig begge blevet smittet af deres blødermedicin akkurat som Palle. I løbet af de næste par år, fik den dengang dødelige sygdom flere og flere konsekvenser.
»Da jeg skiftede skole i 7. klasse, fik jeg ingen kammerater. På en måde var det selvvalgt, fordi jeg jo alligevel snart skulle dø. Men jeg hørte også ad omveje, at der var nogen, som ikke ville være sammen med mig, fordi jeg havde HIV,« forklarer Palle, som derfor ikke havde særlig meget lyst til at involvere sig med de andre børn.
Skandalen rullede
Mens Palle stadig var dreng, rullede skandalen pludselig ind over indenrigsminister Britta Schall Holberg.
Tre trafikofre blev i september 1985 smittet med HIV, og det blev en stor sag i pressen. Og efter at have ignoreret tre henvendelser fra Bløderforeningen i 1985, greb ministeren pludselig ind og forlangte blodet til blødermedicinen varmebehandlet. Men efter Palles mening var det alt for sent.
»I løbet af 1985 nægtede ministeren at høre på gruppen af blødere, selv om de ville diskutere noget, der var livsvigtigt for dem. I andre lande blev de ansvarlige straffet. Den ansvarlige minister i Frankrig fik en fængselsdom,« forklarer Palle, som ikke kan forstå, hvorfor Britta Schall Holberg rent juridisk slap fri.
Men han forstår endnu mindre, at hendes moral ikke forbyder hende igen at stille op til Folketinget. Og han vil slet ikke kunne forstå, hvis vælgerne ønsker at stemme på hende.
