Med en bred aftale ændrer Folketinget grundlæggende ved fordelingen af midler til videregående uddannelser.
København. Samtlige partier i Folketinget står bag nyt bevillingssystem for videregående uddannelser, der vedrører 13 milliarder kroner og cirka 270.000 studerende.
Reformen ændrer kriterierne for, hvordan pengene til videregående uddannelser fordeles.
Blandt andet vil hurtig gennemførelse af studiet og hurtig overgang fra studie til job få en betydning for tilskuddet til den enkelte uddannelse.
- Vi sætter fokus på kvalitet og gør op med det ensidige fokus på kvantitet, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) ved præsentationen af aftalen.
Han varsler samtidig et opgør med "det ensidige fokus, der har været på at få så mange studerende igennem som muligt".
- Jeg synes, det er spændende, at vi som et af de første lande i verden er enige om, at beskæftigelse efter færdiggjort studietid nu bliver et kriterie for tilskuddene til universiteterne, siger Søren Pind.
Det nye bevillingssystem består af tre grundelementer: Et grundtilskud udgør 25 procent, et aktivitetstilskud udgør 67,5 procent og et resultattilskud på 7,5 procent.
Sidstnævnte fordeles til den enkelte uddannelsesinstitution på baggrund af de studerendes gennemsnitlige studietid og overgangen fra studie til job.
Hvis beskæftigelsen daler, vil institutionen også gradvist få et mindre beløb, indtil beskæftigelsen ligger 25 procentpoint under det generelle niveau. Herefter får institutionen ikke længere tilskud for beskæftigelse.
Enhedslistens uddannelses- og forskningsordfører, Eva Flyvholm, er ikke glad for resultattilskuddet, men hun glæder sig dog over, at det er endt på 7,5 procent og ikke de 10 procent, som regeringen spillede ud med:
- Det er heldigvis blevet en meget mindre andel af den samlede aftale, og det er noget, vi fra Enhedslisten vil arbejde på at få fjernet helt igen, siger hun.
Der gives også tilskud i forhold til den tid, de studerende bruger på at gennemføre studiet.
Hvis den gennemsnitlige studietid ligger over tre måneder i forhold til normeret tid, reduceres tilskuddet gradvist, indtil studietiden er mere end et år over normeret tid, hvor tilskuddet forsvinder.
Aftalen indeholder også en række mindre elementer. Dansk Folkeparti fremhæver ressourcer til studerende med handicap eller sygdom, og Socialdemokratiet fremhæver styrkelsen af decentrale uddannelsestilbud.
Der er afsat 50 millioner kroner i 2019 og 65 millioner kroner årligt fra 2020 til det nye bevillingssystem, der træder i kraft 1. januar 2019.
/ritzau/
