Ifølge Jyllands-Posten forventer en række borgmestre at hæve skatten, hvis udspil bliver til konkret reform.
En række borgmestre, hvis kommuner står til at miste tilskud eller skulle betale mere i regeringens udspil til en udligningsreform, siger til Jyllands-Posten, at de forventer at måtte hæve skatten.
Der er blandt andet tale om kommunerne Rudersdal, Solrød, Lejre, Lemvig og Favrskov, hvor borgmestrene ikke vil afvise skattestigninger, når kommunen skal sende mere til andre kommuner.
- Vi har ikke diskuteret det i byrådet endnu, men jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at det her kommer til at ende med en skattestigning. Vel at mærke hvis det nuværende forslag fra regeringen bliver en realitet, siger Venstreborgmesteren i Solrød, Niels Hörup, til avisen.
Udligningssystemet omfordeler penge fra velhavende kommuner til mindre velhavende kommuner. Det sker via en kompliceret nøgle, og systemet har i årevis fået kritik for at være uigennemsigtigt.
Den socialdemokratiske regering kom i slutningen af januar med sit udspil til en reform af systemet. Som del af reformen vil regeringen give kommuner lov til at hæve skatten.
Det vil så blive modsvaret af en sænkelse af bundskatten i hele landet. Dermed vil det samlede skattetryk for alle danskere ikke stige, men kan dog stige for borgerne i de kommuner, der hæver skatten.
Jyllands-Posten refererer til udregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos.
Ifølge tænketanken kan skatten stige med omkring 1200-1300 kroner årligt for en almindelig familie i kommuner som Lemvig og Lejre. Og betydeligt mere i de velhavende kommuner nord for København.
Sænkelsen af bundskatten vil modsat - ifølge beregningerne - give en almindelig familie et plus på 900 kroner.
- Vi vil have flere penge ind i systemet, så vi kan afbøde konsekvenserne for den enkelte familie og kommune, der står til et stort skattesmæk med regeringens udspil, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, til Jyllands-Posten.
Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger, at det selvfølgeligt vil koste nogen noget, når man laver udligning.
- For det er klart, at når man vil bruge flere penge på kommuner, der har det svært, skal de penge komme et sted fra, siger han til Jyllands-Posten.
/ritzau/
