99 borgere skal i Danmarks første borgerting bidrage med løsningsforslag til at løse klimakrisen.

Regeringen lancerer Danmarks første borgerting, som de næste to år skal diskutere dilemmaer og løsninger forbundet med klimaudfordringerne.

Det skal være med til at kvalificere den klimapolitiske debat, fortæller klimaminister Dan Jørgensen (S) til Information.

- Det er utroligt sundt, at os, der træffer beslutninger på Christiansborg, får andre perspektiver end dem, vi lige er vant til, siger han.

- Vi er vant til at lytte til eksperter og erhvervsliv, men der er rigtig gode erfaringer med borgerting fra andre lande.

Det var et nybrud i dansk klimapolitik, da et politisk flertal som en del af den nye klimalovsaftale i vinter besluttede, at Danmark skal have et borgerting på klimaområdet.

Borgertinget skal bestå af 99 borgere. De udvælges ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst, så der sikres repræsentativitet.

Medlemmerne får til opgave at diskutere "borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne".

Borgertinget skal fremlægge sine konklusioner på et givent emne for regeringen og for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Folketinget skal herefter diskutere og lave en beretning på baggrund af anbefalingerne, mens klimaministeren "kan" give en skriftlig og offentlig tilbagemelding.

Men den model risikerer at skade både processen og formålet med borgertinget.

Det mener lektor Anders Blok, der er medstifter af Klima- og Omstillingsrådet, der har arbejdet for oprettelsen af et klimaborgerting.

- I princippet er der ikke noget, som forhindrer, at ministeren og Folketinget tilsidesætter eller kun plukker helt selektivt i det, som borgerne foreslår. Det er et problem i forhold til processens legitimitet, siger han til Information.

Dan Jørgensen understreger, at han vil forholde sig til anbefalingerne.

- Jeg har besluttet, at jeg kommer til at forholde mig offentligt og skriftligt til de konkrete forslag, siger han.

- Det er klart, at vi er ikke juridisk forpligtet til at følge nogle anbefalinger. Men jeg tror og håber da på, at der vil komme anbefalinger, som måske kan finde vej til lovgivning i Folketinget.

/ritzau/