For første gang i mange år har regeringen med finansloven valgt at sende en ekstra skatteregning til 460.000 højtlønnede danskere næste år. I al ubemærkethed har regeringen valgt at lade det såkaldte skrå skatteloft stige, som hidtil har sikret, at ingen betaler mere end 51,5 procent i skat af den sidst tjente krone. Fra næste år stiger den grænse til 51,7 procent, skriver B.dk.

Regeringen har ikke selv nævnt stigningen under præsentationen af finanslovsaftalen, og selv aftalepartneren Enhedslisten har til Jyllands-Posten forklaret, at partiet ikke anede, at marginalskatten stiger til næste år, da aftalen blev indgået.

Ifølge Liberal Alliances skatteordfører Ole Birk Olesen har regeringen ladet skatterne stige i al ubemærkethed, fordi regeringstoppen er klar over, at »det er i modstrid med, hvad regeringen tidligere har sagt og gjort om skat«.

- Vi synes, det her er den helt forkerte retning at gå i. Marginalskatten er for høj, og det troede vi egentlig, at der var konsensus om - også i regeringen, som jo har sænket tidspunktet for, hvornår marginalskatten træder ind. Analysen bag det er, at det for mange ikke kan betale sig at yde en ekstra indsats. Nu kan det endnu mindre betale sig, siger han.

De Radikales gruppeformand og finansordfører Marianne Jelved afviser dog, at de stigende marginalskatter er et nybrud i forhold til det mangeårige fokus på ikke at lade marginalskatterne stige, fordi provenuet fra skattestigningen går til at fjerne de omstridte afgifter på fedt og sukker.

- Det skyldes, at fedt- og sukkerafgifterne er pålagt forbrugerne, og indtægterne derfra i sin tid er gået til at sænke skatterne. Nu fjerner vi så de afgifter, og genindfører det skatteniveau, som ville have været, hvis ikke man havde haft de to afgifter, siger Marianne Jelved.

Men det er vel et brud med den konsensus, der har været om, at vi skulle bevæge os i retningen af lavere marginalskatter?

 - Nej, der er ikke ændret noget politisk ønske om at sænke skatten på arbejde. Det er bare en konstatering af, at vi ikke vil have provenuet fra de to afgifter, fordi vi ikke ønsker de to afgifter. Det er meget logisk og enkelt, siger hun til B.dk.

Men den udlægning holder ikke, mener Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen.

 - Det er noget vås. Skatten på den sidst tjente krone stiger for alle danskere. Punktum. Det har været en fælles politisk mission i mindst de seneste 25 år at sænke skatten på den sidst tjente krone, og nu går man så den modsatte vej. Det er – sagt med stor frustration – en nytænkning i dansk politik, siger han.