Borgerlige partier kritiserer, at folk med gæld fredes, når indefrosne feriepenge udbetales.
Selv om cirka en million danskere skylder det offentlige penge i eksempelvis skat, licens eller ubetalte børnebidrag, er de fredet, når der om få måneder frigives 59 milliarder kroner i indefrosne feriepenge.
Det skyldes, at regeringen med et modregningsforbud har valgt at frede dem, så der ikke må modregnes gæld.
Det skriver Jyllands-Posten.
Forbuddet er indskrevet i det lovforslag, der er ved at blive hastebehandlet i Folketinget. Det gør det muligt at få udbetalt tre ugers feriepenge til oktober.
Af lovforslaget fremgår, at der hverken må ske modregning af offentlig eller privat gæld i de udbetalte beløb.
Dermed er det ikke muligt for Gældsstyrelsen at tage pengene, før de når frem til de danskere, der har misligholdt deres gæld og skylder penge.
Regeringen har begrundet forbuddet med, at de udbetalte feriepenge skal "anvendes til forbrug" for at stimulere dansk økonomi. De kan altså ikke bruges til gældsafvikling.
Juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet, kalder argumentet "meget atypisk" og "usædvanligt".
- Jeg kan ikke mindes, at man nogensinde tidligere har fritaget folk for modregning og kreditorerne med henblik på at stimulere en skyldners forbrug.
- Normalt vil man jo kræve, at folk, der skylder penge, skal starte med at betale det, som de skylder, før de bruger penge, siger han til Jyllands-Posten.
Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, kritiserer forbuddet og vil forsøge at få det ændret.
- Jeg kan hverken se rimelighed eller logik i, at de mange penge ikke skal modregnes hos dem, der ikke gider at betale deres gæld. Det giver ingen mening, siger han til avisen.
Finansordfører René Christensen (DF) stemmer i.
- Hvis man eksempelvis skylder i skat, har man jo uberettiget fået fat i nogle af fællesskabets penge, og så er det rimeligt, at man skal betale for det, siger han.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer ordningen:
- Modregning i gæld til det offentlige vil kunne betyde, at færre ønsker at få midlerne udbetalt, ligesom der vil være færre penge til forbrug for modtagere, der får færre penge mellem hænderne, skriver han i en mail til Jyllands-Posten.
/ritzau/
