Jeg sidder på en café med en politiker.
Det er typisk det, man aftaler, når man som journalist skal tale anonymt og helt i fred med en politiker uden at blive opdaget af andre. Faktisk sidder politikere og journalister ofte og snakker på cafeer omkring Christiansborg. Heldigvis er der mange cafeer i det område, for risikoen for at støde ind i andre politikere og journalister er egentlig ret stor.
Vi snakker om, hvem der skal være ministre, hvis Mette Frederiksen kan danne en ren S-regering efter næste valg. Der er selvfølgelig ingen, der præcis ved det, og Mette Frederiksen har nok også kun konturerne af en liste.
Men det er selvfølgelig mere spændende nu, hvor De Radikale er ude af ligningen. Jeg taler med flere medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe, og de har lyst til at lege med i fuld anonymitet. Det er noget, de selv går og tænker over i øjeblikket.
Når jeg snakker med socialdemokraterne for tiden, kan jeg mærke, at humøret er højt. De er virkelig glade for at være sluppet af med De Radikale som mulig regeringspartner. Og selv om de godt ved, at Lars Løkke Rasmussen stadig kan vinde næste valg, så tror de på regeringsskiftet nu og brænder efter at komme ind i ministerkontorene.
Der er både fordele og ulemper ved at danne en et-parti regering. Man skal finde alle ministrene i sin egen folketingsgruppe, og der risikerer man at måtte tage nogle med, der er et stykke nede på rangstigen. Den situation var Lars Løkke også i, da han dannede sin rene Venstre-regering i 2015. Men socialdemokraterne synes selv, de kan stille med et godt hold af både folk med ministererfaring fra tidligere samt unge, der er på vej frem.
Mette Frederiksen har i øvrigt et kvindeproblem. Hun skal stille med 18-20 ministre, og der kan kun blive en tredjedel kvinder. Der er enighed blandt mine kilder om topfolkene, som også kommer til at sidde i det vigtige Koordinations- og Økonomiudvalg.
METTE FREDERIKSEN, statsminister. Hun var først beskæftigelsesminister og siden justitsminister i Helle Thorning-Schmidts regeringer. Efter at hun er blevet formand, har hun drejet Socialdemokratiet mod en hård udlændingepolitik, en mere klassisk økonomisk S-politik, der tager mere hensyn til social balance, og klima- og miljø som vigtige hjørnesten. Til det har hun en historisk opbakning i partiet og folketingsgruppen. Hun behøver ikke at tage hensyn til kaffeklubber, der slås internt, men kan udpege de bedst egnede.
HENRIK SASS LARSEN, finansminister. Han var hovedforhandler, da S, R og SF forhandlede regeringsgrundlag i Det Sorte Tårn i 2011. Mange forventede dengang, at han skulle være finansminister, men han røg i en periode ud i kulden, da han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt af PET. Siden blev han gruppeformand og erhvervs- og vækstminister. Nu er han Mette Frederiksens højre hånd, han er ved at blive partiets chefideolog og har igen kurs mod Finansministeriet.
NICOLAI WAMMEN, udenrigsminister. Næst efter Statsministeriet er Udenrigsministeriet det ministerium, flest politikere drømmer om. Og her står politisk ordfører Nicolai Wammen nu forrest i køen. Han har tidligere været europaminister og forsvarsminister.
DAN JØRGENSEN, klima-, miljø- og energiminister. Han er tidligere fødevareminister, har været en markant udlændingeordfører, og var sidste år hovedansvarlig for Socialdemokratiets nye principprogram. Nu tyder alt på, at han bliver hovedansvarlig for den vigtige grønne del af partiets politik.
Det er sandsynligt, at PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL skal være socialminister, at MOGENS JENSEN skal være kulturminister og at NICK HÆKKERUP skal være justitsminister.
De øvrige, der helt sikkert kommer på ministerlisten, er CHRISTINE ANTORINI, BENNY ENGELBRECHT, ASTRID KRAG, MORTEN BØDSKOV og MAGNUS HEUNICKE.
