Jeg stiger på et IC3-tog i Odense og sætter kursen mod kupeen for 1. klasse. Jeg skal jo arbejde. Tror jeg i hvert fald. Pludselig får jeg øje på et kendt ansigt inde bag en glasdør.

Manden, der sidder der og arbejder på sin laptop, er DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Det er fredag aften, og jeg er på vej mod Venstres landsmøde i Herning.

Men Thulesen Dahl vil man altid gerne tale med. Han er jo på mange måder den, der bestemmer mest i dansk politik - også mere end regeringen og statsministerpartiet Venstre. For når Thulesen Dahl ryster på hovedet, kan de ikke gennemføre deres idéer. Og det gør han tit.

Det lykkes mig at få åbnet glasdøren ved at fægte vildt omkring mig og når lige at sige 'hej', men Thulesen sætter en lodret finger op foran munden og mimer: 'Stillekupe....'

Fandens også. Med sin arm tilbyder han mig at sidde over for ham. Men tanken om at sidde en times tid over for Thulesen uden at måtte snakke er simpelthen for meget. Det holder jeg ikke til.

I stedet sætter jeg mig i den ordinære kupe, hvor jeg har øjenkontakt med ham. I et sæde på den anden side af gangen sidder en nydelig mand med høretelefoner på, der tilsyneladende er faldet i søvn op ad ruden.

Jeg tænker, at det er utroligt, som han ligner Venstres bogaktuelle kommunalordfører, Jan E. Jørgensen.

Ikke så længe efter vågner manden op, og der viser sig at være en naturlig forklaring på ligheden. Nemlig, at det faktisk er Jan E. Jørgensen, manden, der har udfordret Støjbergs strammerkurs internt i Venstre og har mistet sit ordførerskab om indfødsret, fordi ledelsen var trætte af, at han og udlændingeordfører Marcus Knuth virkede, som om de kom fra to forskellige partier. Og manden, der lige har udgivet bogen 'En ægte liberal', som vistnok er et hit især på Frederiksberg.

Endelig nogen, man kan snakke med.

»Har du nu læst min bog,« spørger han.

Det spørger han hver gang, vi mødes. Men han er blevet glad for mig alligevel - især fordi jeg i en artikel har kaldt ham 'Venstre-ikon'.

»Der er masser af historier i, som journalisterne ikke har opdaget,« påstår han.

»Ja, ja, jeg skal nok læse den. Har du set, hvem der sidder inde ved siden af?«

Andreas Karker, Kristian Thulsen Dahl og Jan E. Jørgensen mødtes i toget mod Herning
Andreas Karker, Kristian Thulsen Dahl og Jan E. Jørgensen mødtes i toget mod Herning Foto: Foto: Jan E. Jørgensen
Vis mere

Det har han. Men hvorfor sidder de to politikere hver for sig? Godt nok er de uenige om næsten alt, men alligevel?

Det viser sig, at der har udspillet sig et lille drama i toget, før jeg stod på i Odense.

De to politikere har nemlig begge siddet i stillekupéen, hvor de straks er faldet i snak. En snak, der efterhånden irriterede medpassagererne så meget, at de fik politikerne smidt ud af stillekupéen. Det endte så med, at Jan E. forlod kupéen, mens Thulesen lovede at holde mund og koncentrere sig om sin laptop.

Efter noget tid kommer Thulesen Dahl ud og snakker med os. Det viser sig, at de to har mere tilfælles, end man umiddelbart skulle tro. Jan E. Jørgensens mor er f.eks. fra en landsby ikke så langt fra Thyregod, hvor Thulesen Dahl som bekendt bor og er på vej hjem til.

Vi snakker bl.a. om Støjbergs strammerkager, og Kristian Thulesen Dahl kan huske, at radikale Margrethe Vestager engang har bagt kager til DF.

»De var så tørre, at man måtte komme et ordentligt lag smør og Nutella på,« meddeler han.

Han står af i Thyregod. Jeg anfører, at det er lidt mærkeligt, at IC3-toget stopper i en så lille by med 1.385 indbyggere, og lufter den kætterske tanke, at det er noget, Thulesen Dahl har udvirket.

Det er det dog ikke. Men bagmanden er åbenbart en rigsdagsmand, som selv boede i Thyregod. Så der har været politisk indblanding i den sag. Dog før 1953.