Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, kom hen til det bord, jeg sad ved, under festen lørdag aften.
»Hvordan går det?« sagde jeg.
»Jeg har været ude at danse. Med Jimmie Åkesson,« lød det lettere forpustet fra Pia Kjærsgaard.
Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, er selv fritidsmusiker i et heavyrock-band, men det forhindrede på ingen måde en svingom med Pia Kjærsgaard til tonerne af de folkekære Brødrene Olsen, der live på scenen spillede 'San Francisco', 'Angelina', 'Smuk som et stjerneskud' og andre genkendelige hit fra forrige århundrede.
Dansen var tydeligvis en god oplevelse for Pia Kjærsgaard, men hele Jimmie Åkessons besøg hos Dansk Folkeparti i Herning lørdag var også en virkelig god oplevelse for Åkesson, der stadig holdes uden for forhandlingerne i Sverige af de andre svenske partier.
»Det er skønt at være blandt venner,« sagde han, da han lørdag eftermiddag stod på scenen ved DF's årsmøde. Sådan har han det ikke hjemme i Sverige.
»Han skulle måske stille op i Danmark,« var der flere DF'ere, der sagde i løbet af dagen.
Pia Kjærsgaard talte også om Jimmie Åkesson, da hun holdt tale søndag formiddag.
»Jeg synes, det er ufatteligt, at man ikke tæller en million svenske stemmer, der stemte på Sverigedemokraterna, med. Det kan jeg godt blive vred over. Men Jimmie nød at være her og føle sig elsket,« sagde Pia Kjærsgaard.
Åkesson gik frem ved valget i Sverige, og det skyldes muligvis de gode råd, han har fået fra DF, især næstformand Søren Espersen, som også var inviteret til Sverige på valgdagen af Sverigedemokraterna sammen med Martin Henriksen.
Som sagt havde DF hyret Brødrene Olsen til afløsning for Stig Rossen, der har optrådt ved tre DF-årsmøder i træk, hvilket nok er lige i overkanten. Det er altid skønt at høre Brødrene Olsen – de spillede også ved B.T.s 100-års fødselsdag for nogle år siden. Og hvem spiller ellers The Monkees-hit nu om stunder?
Der gik ikke mange minutter, efter at de havde spillet grandprix-vinderen fra 2000, 'Smuk som et stjerneskud', før et kor bestående af ledelsen af Dansk Folkepartis Ungdom gik på scenen. Jeg ved ikke, om de betaler Koda-afgifter til brødrene, men de optrådte med deres egen version med titlen 'Smuk som en grænsebom'.
Ligefrem smuk er måske et mærkeligt ord at bruge om en grænsebom, men det synes de altså ikke i DFU, hvor de bliver helt ekstatiske ved tanken om alle de skumle typer, man kan forhindre i at trænge ind i landet sydfra. Og deres sang fik næsten lige så stort bifald som Brødrene Olsens.
Landsmødet startede lørdag morgen som altid med afsyngelse af nationalsangen, 'Der er et yndigt land'. Jeg har det sådan, at så rejser man sig op, uanset om det foregår ved DF's årsmøde eller andre steder. Men sådan har andre journalister det ikke. Nogle gange har de eneste journalister, der stod op under afsyngelse af nationalsangen, været mig og Dan Bjerring, der tidligere arbejdede på Maskinbladet og nu udgiver TunePosten.
I år var der flere, der stod op, men to tredjedele ved pressebordet blev siddende. Dan Bjerring dukkede først op om søndagen og rystede på hovedet, da han hørte om det.
