Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) mødte op. Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, mødte op. Ministre, toppolitikere og kendte journalister og redaktører mødte op.
Begivenheden var, at en 70-årig journalist fra Reuters Finans, Erik Matzen, takkede af efter et langt arbejdsliv. Men fremmødet var altså exceptionelt. Og det er manden også.
Han har både nogle imponerende personlige tal og en særlig rolle i politisk journalistik i 00'erne.
Han har været journalist i 52 år, fordelt på Borgen og hos nyhedsbureauet Reuters. En rekord, der nok aldrig bliver slået.
Og i 00'erne fik han en utilsigtet rolle som lynafleder for Anders Fogh Rasmussen.
Dengang var der pressemøde i Statsministeriet hver tirsdag, og Anders Fogh sørgede fermt for at holde kritik på afstand ved at dirigere, hvilke journalister der fik lov at stille spørgsmål. Somme tider rottede journalisterne sig dog sammen og fulgte hinandens spørgsmål op, så Fogh ikke kunne snige sig uden om et bestemt emne.
Løsningen var Matzen. Når Fogh pegede på ham, var han helt sikker på at få et spørgsmål, der handlede om noget helt andet.
Det slog aldrig fejl. Matzen kom uvægerligt med et langt og indviklet økonomisk spørgsmål. Jeg kan huske, han stillede et spørgsmål, der varede tre-fire minutter, hvorefter Fogh bare svarede:
»Det ved jeg ikke. Næste.«
Men spørgsmålenes inerti var brudt, og Anders Fogh havde igen trukket det længste strå.
Faktisk grinede man lidt ad de spørgsmål dengang. Men det var en fejl. De senere år har der bredt sig en stemning i journalistkorpset af, at Matzen måske havde fat i noget med de spørgsmål. At han faktisk havde gennemskuet nogle problemer i Foghs økonomiske politik, som andre journalister ikke opdagede dengang. Og han afslørede f.eks., at det overskud på bankpakkerne, som regeringen påstod, der var, i virkeligheden var et underskud.
Så i stedet for at være irriteret over, at Fogh brugte ham som lynafleder, burde journalisterne have lyttet mere efter substansen i hans spørgsmål.
Hans fremtoning er også speciel, da han er to meter høj og som regel er iført en hjemmestrikket sweater og bevæbnet med en stor A4-blok under armen.
Således udstyret har han skabt sig et unikt netværk på Borgen ved at rende politikerne på dørene og sludre om løst og fast ofte uden for citat.
Ifølge hans chef på Reuters har det givet ham mulighed for at forudsige valgdatoerne ved tre valg.
Ny teknik går det dog lidt sløjt med.
Hans chef har tvunget ham til at tage imod en iPhone, men må nu nogle år senere erkende, at det var spild af penge. Han bruger den kun til at ringe med og er alligevel tit svær at få fat i.
Til gengæld er han dyr i printerpapir, fordi han printer alt ud, gerne med ekstra stor skrift.
Hans start i mediebranchen pegede ikke frem mod en glorværdig karriere. Hans første chef sagde om hans første artikel, at den var både god og original. Men det gode var ikke originalt. Og det originale var ikke godt.
Siden gik det fremad. Ellers havde han ikke holdt 52 år som nyhedsjæger.
