Selv om jeg har været flere gange i BLOX på Kalvebod Brygge, kan jeg stadig ikke finde rundt, og det er forvirrende, at man skal ned i kælderen for at komme op på 3. sal.

Heldigvis står Lars Løkke ud af sin ministerbil sammen med to livvagter, lige samtidig med, at jeg leder efter indgang D, og det tyder på, at jeg er på rette vej.

»Du må vide, hvor vi skal hen?« siger jeg.

»Måske, det vil tiden vise,« lyder det gådefuldt fra Løkke, der som sædvanlig gerne vl kaste lidt tågeslør ud over processen.

I elevatoren snakker vi om det svenske valg. Måske bliver Stefan Löfven statsminister igen. Det svarer nærmest til, at De Konservative og LA ville gå i regering med Socialdemokratiet for at undgå Dansk Folkeparti. Der er godt nok stor forskel på Sverige og Danmark.

Venstre har inviteret til et pressemøde inden deres landsmøde i weekenden. Det er en tradition, og de plejer at invitere på frokost i Tivoli eller Ingeniørernes Hus. For år tilbage var det med flere retter lækker mad og vin. Men det er sparet væk. Nu må vi nøjes med en croissant og en kop kaffe kl. 10 om formiddagen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) da Venstre, forud for weekendens landsmøde, giver en baggrundsbriefing for pressen i Blox i København onsdag den 14. november 2018. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) da Venstre, forud for weekendens landsmøde, giver en baggrundsbriefing for pressen i Blox i København onsdag den 14. november 2018. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Foto: Philip Davali
Vis mere

Hele pressemødet er ikke til citat, og alligevel møder alle medier op og stiller spørgsmål.

Men jeg har noget, jeg gerne vil spørge Løkke om, og efter pressemødet lykkes det, mens han nyder en smøg ude på terrassen.

På det seneste har der været maser af rygter om, at han leder efter et andet job. At han enten skal være direktør i Dansk Industri - eller EU-kommissær i stedet for Margrethe Vestager (R). DI-jobbet er fedt, med en meget højere løn end statsministerens og bil med chauffør.

Men Lars Løkke griner ad det.

»Nej, nej, det skal jeg ikke.«

Sådan noget er vanskeligt at tale om. Men Løkke har tidligere lovet mig ikke at udskrive valg i år, og det er også imod de uskrevne regler.

Kan du så også love mig, at du ikke er jobsøgende?

»Jeg kan love dig, at jeg går efter er national toppost,« lyder det muntert fra Lars Løkke.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) da Venstre, forud for weekendens landsmøde, giver en baggrundsbriefing for pressen i Blox i København onsdag den 14. november 2018. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) da Venstre, forud for weekendens landsmøde, giver en baggrundsbriefing for pressen i Blox i København onsdag den 14. november 2018. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Foto: Philip Davali
Vis mere

Det betyder sådan set bare, at han gerne vil være statsminister igen.

For yv-otte måneder siden troede de ikke selv på det i Venstre, men det gør de nu. Løkke er i god form, og Venstre-folkene er optimistiske.

De tal, de selv fokuserer på, er: Beskæftigelsen er bedre end nogensinde. De har sænket skatter og afgifter for 20 mia. De har tilført sundhedsvæsnet 5,5 mia. Og asyltallet er det laveste i ni år.

Det er de resultater, de vil gå til valg på. Men valget kommer først et stykke inde i næste år. For inden da planlægger Lars Løkke en sundhedsreform, og den slags ordner man ikke på en weekend.

På weekendens landsmøde skal Venstre finde ind til sin sjæl, en slags Venstre Classic under kodeodene 'Frihed og fællesskab'.

Det er en streg i regningen, at Inger Støjberg har sagt til Altinget, at hun ikke vil udelukke at stille op som formand.

Men lad os nu se. Måske vinder Lars Løkke valget, og så kan det være, at en helt ny generation kan gøre sig klar til at rykke frem mod topposterne.