Christiansborg er næsten tømt for politikere. De tager åbenbart det der med efterårsferie mere alvorligt, end man lige skulle tro.
Når man går forbi Socialdemokratiets kontorer på 3. sal, ser der kun ud til at være liv i ét af dem. Nemlig finansordfører Benny Engelbrechts. Døren til hans kontor står åben, og lidt senere møder jeg ham også i virkeligheden.
I mellemtiden har jeg mødt omkring 10 journalister, der går hvileløse rundt som sultne løver på savannen og leder efter nemt bytte. Benny Engelbrecht er en smart fyr. Han er sikkert citeret i mange medier de kommende dage, alene fordi han er til at få fat i.
Selv er jeg på storvildtjagt. Jeg leder efter selve vores fremtid og vores eksistensgrundlag. Nemlig råderummet.
Råderummet er det, vi har til overs om nogle år, hvis alt går, som Finansministeriet forventer. Det kan bruges til at lette skatten eller øge det offentlige forbrug uden at skære ned eller slå hul i statskassen. Ifølge Finansministeriets seneste skøn er råderummet frem til 2025 27,5 mia. kr.
Men nu har den liberale tænketank Cepos ifølge Børsen regnet ud, at råderummet frem til 2030 vokser til 61 mia. Ifølge Cepos er der så plads til flad skat på 40 pct., nul registreringsafgift, nul arveafgift – et paradis for liberalister.
LA's politiske ordfører, Christina Egelund, er da også begejstret:
»Det er jo nærmest 1-1 LA's økonomiske plan,« skriver hun i en sms.
Men hvad mener Socialdemokratiet, som normalt siger, der ikke er råd til skattelettelser, uden at det går ud over kernevelfærd?
»Ingen ved, hvor stort råderummet er i 2030, men jeg er enig i, at det er på 27,5 mia. i 2025,« siger Benny Engelbrecht.
Det er noget sjovt noget med økonomien, for da Løkke kom til i 2015, lavede han og Claus Hjort Frederiksen et såkaldt kasseeftersyn og fandt ud af, at Thorning og Corydon havde efterladt et økonomisk råderum, der var 3 mia. kr. mindre end ventet i 2016, hvor de ellers havde regnet med et råderum på 39 mia. kr. frem til 2020.
Men allerede i november så det meget lysere ud. Der havde Claus Hjort nemlig pludselig 'fundet' 9 mia. kr., så han havde 40 mia. at gøre godt med frem mod 2020.
Da Thorning-regeringen kom til i 2011, lavede den sjovt nok også et kasseeftersyn af statens finanser og fandt frem til, at den tidligere VK-regering har efterladt sig ubetalte regninger for 2-3 mia. kr.
Nu går det som bekendt godt i Danmark, men kommer Socialdemokratiet til magten, vil de nok alligevel finde ud af, at Kristian Jensen har tømt kassen. Er de der tal overhovedet troværdige?
»Danmarks Statistik havde ikke ajourført deres statistikker korrekt. Faktisk havde dansk økonomi udviklet sig mere positivt, end der var lagt til grund. Så i 2016 opjusterede man igen skønnet for råderummet. Råderummet er et utrolig svært begreb at regne med. Og Cepos vil altid mene, der er plads til skattelettelser, om så Danmark var ved at drukne,« siger Benny Engelbrecht.
Der er også andre politikere, der er på kontoret i efterårsferien. F.eks Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted.
»Råderummet er en mærkelig størrelse. Det er tryllepenge, for det er forventninger om udgifter og indtægter i fremtiden. Så jeg synes, man skal være meget forsigtig med at disponere disse midler – f.eks. til skattelettelser,« siger han.
»Råderummet er også et resultat af reformer. Og dengang man hævede pensionsalderen, sagde man, at pengene skulle gå til at sikre velfærden, når der kom flere ældre. I stedet har man sænket skatten, og udgifterne pr. ældre er faldet. Man har snydt befolkningen. Det er et fupnummer,« siger Pelle Dragsted.
