VALGKAMP DAG 13: Jeg får øje på Inger Støjbergs knaldrøde hårtop. Hun står i Liberal Alliances telt og snakker med nogle af deres politikere.

Jeg prøver at møve mig ind på hende, men bliver diskret blokeret. Hun har ikke lyst til at snakke med mig i dag, får jeg at vide.

Det er jeg lidt skuffet over, for jeg har mødt hende flere gange i sidste uge og snakket hyggeligt med hende hver gang.

Jeg nævner for hendes folk, at TV Midtvest og Megafon har lavet en undersøgelse af, hvem vælgerne i Vestjyllands Storkreds synes, skal være formand for Venstre efter Lars Løkke, og at der står hun og Kristian Jensen næsten lige.

FV19. Statsminister Lars Løkke Rasmussen på Valgfolkemøde på TV2 i Odense, sammen med hustruen Solrun.
FV19. Statsminister Lars Løkke Rasmussen på Valgfolkemøde på TV2 i Odense, sammen med hustruen Solrun. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

De er nemlig begge opstillet i den storkreds: Kristian Jensen i Herning og Inger Støjberg i Skive. Men det øger ikke Støjbergs interesse for at snakke med mig. Tværtimod.

Et tredje navn, man snakker om, er Jakob Ellemann-Jensen. Men han bor i Gentofte og er opstillet i Aarhus i Østjyllands Storkreds, så ham er de selvfølgelig ligeglade med i Vestjylland.

Jeg har fulgt med i formandsopgøret i Venstre i 2014 og fløjkrigene i partiet lige siden med meget stor interesse. På det seneste har jeg dog regnet det for sikkert, at Kristian Jensen kunne overtage formandsposten, hvis Lars Løkke taber dette valg, uden de store problemer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) laver Facebook live efter duel under Valgfolkemøde hos TV2 på Kvægtorvet i Odense, søndag den 19. maj 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) laver Facebook live efter duel under Valgfolkemøde hos TV2 på Kvægtorvet i Odense, søndag den 19. maj 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Men Løkke ved man aldrig helt, hvor man har. Midt i en valgkamp har han valgt at sætte spørgsålstegn ved arvefølgen i sit parti og ovenikøbet foreslå at 'gå over til fjenden' ved at lege med tanken om en SV-regering.

Den overrumplende strategi vækker alle mulige spekulationer, og både blandt politikere og journalister snakker man nu kun om, hvem der eventuelt skal være med i en SV-regering, og hvem der skal være formand for Venstre. Emner, man slet ikke talte om nogle dage før.

Jeg prøver at tale med en del Venstre-folk om formandsproblemet, men det er der ikke nogen, der har lyst til at tale om. En underlig stemning har bredt sig i Venstre. De fleste siger bare, at de naturligvis kæmper for, at Lars Løkke skal fortsætte. Men det er, som om alle bare venter på, at en ny bombe skal springe. Ingen ved, hvor eller hvornår.

Jeg render også ind i Løkke selv. Han kommer gående sammen med sin kone, Solrun, og er afslappet klædt i jeans og åbentstående skjorte. Han hyggesnakker med nogle af de borgere, der er på besøg hos TV2 på Kvægtorvet i Odense, og ser ud til at slappe af.

Jeg spørger ham, om han går af som formand, hvis han taber valget.

»Jeg taber ikke,« lyder svaret selvsikkert.

En optimistisk prognose i betragtning af, at rød blok fører med 53,2 pct. mod blå bloks 46,8 i den nyeste YouGov-måling.

Lars Løkke Rasmussen (V). Valgfolkemøde hos TV2 på Kvægtorvet i Odense, søndag den 19. maj 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Lars Løkke Rasmussen (V). Valgfolkemøde hos TV2 på Kvægtorvet i Odense, søndag den 19. maj 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Men Lars Løkke er kongen af kaos. Nu har han skabt en totalt forvirende situation. Hvordan han vil komme sejrrigt ud af den, fremstår dog som en gåde for de fleste.

Selve ideen om SV-regeringen er der dog mange Venstre-folk, der betegner som 'smart'.

F.eks. Løkkes gamle ven klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som jeg møder, mens han sidder på en kondicykel, som driver en blender, der laver smoothies.

Han tilbyder mig en frugt-smoothie, og den smager udmærket.

»Det er en god ide at pege på, at Mette Frederiksen skal have opbakning fra den yderste venstrefløj. Og vi rækker jo hånden ud,« pointerer han.

Faktisk går Venstre en anelse frem i den nyeste YouGov-måling, hvilket kan bakke op om Løkkes og Lilleholts synspunkt. Men blå blok er stadig langt bagud.