Niko Grünfeld gik ikke af af egen drift og for at beskytte sin familie, som han gav indtryk af.

Ifølge flere kilder og flere medier kæmpede han for sit politiske liv, men blev til sidst tvunget til at kaste håndklædet i ringen.

»Onsdag aften blev repræsentanter fra Alternativets topkredse indkaldt til et hastemøde på Københavns Rådhus, hvor det centrale punkt på dagsordenen var Niko Grünfelds fremtid. Konklusionen var klar: Han kunne ikke fortsætte som borgmester. 'Kommunikationsplanen' slog fejl. Ganske kort tid efter kom Facebook-opslaget: »Kulturborgmesteren takker af,« stod der på Berlingske.

Jeg blev ellers så glad, da jeg så TV 2 News torsdag aften. Her var nemlig et interview med den anden borgmester, Alternativet fik ved kommunalvalget sidste år, Sofie Valbjørn, der er borgmester på Fanø. Hun har møbleret sit borgmesterkontor med møbler fra en genbrugsbutik. Hun har fået både en sofa og en stol for 600 kr., og det ser pænt og hyggeligt ud.

Faktisk hyggeligere end Niko Grünfelds daybed til 10.000 kr. og i det hele taget en del billigere end Grünfleds samlede udgifter til at peppe sit kontor op: 130.000 kr.

(ARKIV) Niko Grünfeld under Alternativets valgfest "Grønt håb" på Monastic, København iunder kommunal og regionsrådsvalget den 21. november 2017. Efter historier om blandt andet urigtige oplysninger i sit cv trækker Niko Grünfeld sig som kulturborgmester. Det skriver Ritzau, torsdag den 18. oktober 2018.. (Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Niko Grünfeld under Alternativets valgfest "Grønt håb" på Monastic, København iunder kommunal og regionsrådsvalget den 21. november 2017. Efter historier om blandt andet urigtige oplysninger i sit cv trækker Niko Grünfeld sig som kulturborgmester. Det skriver Ritzau, torsdag den 18. oktober 2018.. (Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix) Foto: Sofie Mathiassen
Vis mere

En af mine Facebook-venner kommenterede den oplysning med, at Sofie Valbjørn ikke havde andre muligheder, fordi genbrugsbutikken er »Nordbys førende (og eneste) møbelforretning. Så det giver sig selv.«

Jeg tror nu godt, man kunne have sejlet en daybed, nogle ph-lamper og et rigtig fedt musikanlæg over til Fanø, hvis man absolut ville. Men det havde Sofie Valbjørn nok slet ikke overvejet.

Og ifølge gruppeformand René Gade, som er en af de få toneangivende fra Alternativet, jeg har fået fat i, så gælder der andre regler for Alternativets politikere end for politikere for andre partier, og det er helt i orden.

René Gade har ingen kommentarer til de aktuelle beslutninger, som han heller ikke har deltaget i. Men foreholdt, at politikere fra andre partier tidligere har købt dyre møbler eller pyntet på deres CV, siger han dog, at der påhviler Alternativets politikere et særligt ansvar for ærlighed og redelighed:

»Vi insisterer på en bedre og mere ærlig politisk kultur, og så er det utroligt vigtigt, at vi selv fører an og er et forbillede, hvad det angår. Derfor er vi også nødt til at tage konsekvensen, hvis vi ikke lever op til vores egne værdier og målsætninger mht. ærlighed og gennemsigtighed. Vi må fejle, men vi skal erkende vores fejl åbent og lære af dem,« siger han.

ARKIV. Statsministerens spørgetime i folketingssalen tirsdag d.19.01.2015 Uffe Elbæk og Rene Gade fra Alternativet. René Gade opfordrer sine kolleger til ikke at møde op til Alternativets valgfest, der afholdes tirsdag aften, det skriver Rene Gade på Twitter mandag den 20. november 2017.. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2017)
ARKIV. Statsministerens spørgetime i folketingssalen tirsdag d.19.01.2015 Uffe Elbæk og Rene Gade fra Alternativet. René Gade opfordrer sine kolleger til ikke at møde op til Alternativets valgfest, der afholdes tirsdag aften, det skriver Rene Gade på Twitter mandag den 20. november 2017.. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2017) Foto: Simon Skipper
Vis mere

Uffe Elbæk var inde på noget af det samme torsdag, men fra en noget mere negativ vinkel:

»Jeg synes, at der er lidt dobbeltstandard, når det handler om Alternativet. At vi bliver målt på, at vi skal være fuldstændig perfekte, og vi må ikke lave fejl. Jeg har igen og igen sagt, at vi er et uperfekt parti med uperfekte mennesker. Betyder det så, at jeg synes, at fejl er godt? Nej. Vi laver fejl som mennesker. Spørgsmålet er, hvad det er for nogle politikere, vi vil have, hvis vi har så hårde standarder for dem,« sagde Uffe Elbæk til DR.

Jeg overvejede også at tage en snak med en af kandidaterne til at overtage Nikos kontor, Francisca Rosenkilde, Badar Shah eller Kåre Traberg Smidt. Men de har i samarbejde med ledelsen givet sig selv mundkurv på og må ikke udtale sig til pressen.

»Alle kandidater skal have lige mulighed for at udtale sig om deres valgmateriale og valggrundlag. Derfor er det bedst, at det kommer ud fra Alternativet Københavns officielle Facebook-side og nyhedsbreve,« oplyser forperson i Alternativet Københavns bestyrelse, Matthew Daniali.

Er det alternativt? Måske. Man kunne også kalde det topstyring.