Billal Zahoor har ingen fremtid som byrådsmedlem i Det Konservative Folkeparti i Albertslund Kommune.

Det skriver TV2.

Ønsket om eksklusion af ham kommer efter, at han under en valgdebat på et lokalt gymnasium fredag angiveligt skulle have sagt, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, burde hænges.

Billal Zahoor afviser overfor mediet, at have sagt det.

Men TV2 har talt med flere tilstedeværende, der har hørt udtalelsen.

En gymnasieelev ville vide, hvad der skulle ske, hvis Benjamin Netanyahu landede i Danmark.

Billal Zahoor svarede angiveligt, at han premierministeren burde hænges på åben gade.

Den lokale gruppeformand hos de konservative, Lars Gravgaard Hansen, var rystet, da han hørte om episoden.

Til TV2 siger han;

»Da jeg hørte det her i går (fredag, red.), tænkte jeg, det er kraftedeme løgn.«

Eksklusionen skal endelig afgøres på en indkaldt generalforsamling 30. november.