Et stort flertal i Aarhus Byråd besluttede tirsdag aften at rive 12 boligblokke ned i ghettoområdet Gellerup.

I alt skal 1.000 lejligheder skal rives ned i Gellerup og Bispehaven frem mod 2030, hvilket skal nedbringe antallet af almene boliger i området fra 90 procent til 40 procent. Op mod 4.000 beboere skal dermed tvangsflyttes. Reaktionen fra Brabrand Boligforening, der ejer blokkene, er et regulært 'chok'.

»Det får store negative menneskelige konsekvenser at lave så mange tvangsflytninger og jeg har svært ved at se, hvordan vi kan undgå at komme til at stå i den ulykkelige situation, at der kommer til at være folk, som ikke får et egenligt boligtilbud, når der skal skaffes boliger til så mange mennesker,« siger Keld Albrechtsen, der er formand for boligforeningen til TV 2 Østjylland.

Socialdemokraterne, Venstre, SF, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står bag aftalen, mens Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet står uden for.