Lars Boje Mathiesens nye parti skulle have heddet 'Danmarks Bedste Parti' og være præsenteret i dag.

Men på et møde i Valgnævnet i Indenrigsministeriet er Lars Boje Mathiesens ønskede valgnavn blevet forkastet. Det oplyser han til B.T.

Valgnævnet skriver til Lars Boje, at navnet 'Danmarks Bedste Parti' ikke kan godkendes, da det fremstår på en særlig måde.

»Valgnævnet har i forbindelse med vurderingen af partinavnet 'Danmarks Bedste Parti' lagt vægt på, at partinavnet på stemmesedlerne vil fremstå som særligt fremhævet Og derved skille sig ud i forhold til andre opstillingsberettigede partier,« skriver Valgnævnet.

Valgnævnet fortsætter med at forklare, at navnet rent sprogligt må opfattes som en anprisning af netop dette parti i forhold til andre partier. 

Tidligere denne mandag talte B.T. med Lars Boje, som forklarede, at der er flere årsager til navnet. Blandt andet så Lars Boje frem til, at han skulle præsenteres som taler fra Folketingets talerstol. 

»Så kommer Folketingets formand Søren Gade til at præsentere mig som 'Lars Boje Mathiesen fra Danmarks Bedste Parti'. Det bliver sjovt,« sagde Boje, som altså senere på dagen måtte lade sig skuffe.

Umiddelbart forekommer det ikke at være så svært at slippe gennem Valgnævnets nåleøje med et nyt partinavn.

Der er for eksempel et parti, der hedder 'Bacon og øl partiet'. Man kan også finde 'Folkepartiet for Skrankepaver og Papirnussere' på listen over godkendte navne.

Derfor er Lars Boje uforstående overfor Valgnævnets beslutning.

»Vi får en begrundelse om, at navnet vil skille sig for meget ud på stemmesedlen. Men man godkender så Vodkapartiet, Bacon og øl partiet og så fremdeles. Så kan man ikke andet end at grine af det,« siger Lars Boje og fortsætter:

»Nu skal vi så vente til efter sommerferien. Jeg tror folk, der har en snert af sund fornuft kan se, at det her grænser til politisk chikane. Men vi må smøge ærmerne op og på den igen, så vi kan få godkendt et navn efter sommerferien.«

Lars Boje Mathiesen blev valgt ind i Folketinget for Nye Borgerlige i 2019. Han blev en kort overgang formand for partiet, men blev ekskluderet efter interne uenigheder om hans aflønning. 

Siden har han været løsgænger. 

Lyt til B.T.s mediemagasin Q&CO med politisk analytiker Henrik Qvortrup.

B.T. Valgkamp

Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen. Læs kendelsen på www.pressenaevnet.dk Kan man være politisk reporter og samtidig være i et forhold med en folketingskandidat? Dét aktuelle spørgsmål får B.T.s chefredaktør Simon Richard Nielsen fra Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix i kølvandet på sidstnævntes kritik af B.T.s dækning af den tidligere Venstre-kandidat Alexandra Sashas russiske forbindelser. Og så stiller vi om til TV 2-vært Cecilie Beck. For hun er fast forkæmper for MeToo-bevægelsen. Men i denne uges afsnit sætter hun foden ned. Hun har et budskab med, der taler ind i at cancel-kulturen - måske - er gået for langt. Og apropos dét: Med nye informationer fra valide kilder rejser vi i dag spørgsmålet om, hvorvidt vi i DR’s dokumentar ‘Sexisme i musikbranchen’ får fortalt hele historien om, hvem der egentlig sætter den vulgære stemning i øvelokalet med trommeslager Claes Antonsen.  På programmet er også et gennembrud i Jes Dorphs kamp for retfærdighed og en snak om, hvorvidt det er hyklerisk af Berlingske Media at få millioner i støtte fra en ordning, som koncerndirektør Anders Krab Johansen selv kritiserer.  Vært: Henrik Qvortrup  Medvært: Reimer Bo Christensen Gæster: Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet  Simon Richard Nielsen, ansvarshavende chefredaktør for B.T.  Cecilie Beck, TV-vært på TV 2  Marchen Neel Gjertsen, ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten Tilrettelægger: Maria Asmine Dam  Producer: Alex Brøndbjerg og Maria Asmine Dam Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke