Viviane Ellasofie Karlsen, der har været med til at stifte Borgernes Parti og bygge det op sammen med Lars Boje Mathiesen, trækker sig nu fra partiet.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

- Jeg kan ikke længere genkende ånden i det politiske projekt, jeg for to år siden var med til at starte og forundres desuden over den interne ledelsesstil, skriver hun.

På partiets hjemmeside fremgår det, at Viviane Ellasofie Karlsen var med til at stifte Borgernes Parti i 2024. 

Hun stillede desuden op til Folketinget for partiet, men blev ikke valgt ind ved valget sidste uge.

Opdateres...

/ritzau/