Peters søn på seks år så porno på skolens iPad, og Sannes niårige søn så en video af en halshugning.
De seneste dage har vi her på B.T. fortalt om flere episoder, hvor børn helt ned til seks år har set voldsomme videoer eller pornografisk indhold på de iPads, som de får udleveret af kommunen til skolebrug.
Og det er en grotesk og uholdbar situation, lyder det fra SF.
»Det, synes jeg ikke, er acceptabelt, og jeg synes, skolen skal være en zone, hvor man kan bruge de elektroniske produkter uden at bekymre sig for, hvad børnene ser,« siger partiets IT-ordfører Karina Lorentzen.
Fra flere kommuner lyder svaret, at de såkaldte filtre, der kan afholde børnene fra at besøge eksempelvis pornosider, ikke er løsningen alene. Og det mener Karina Lorentzen heller ikke. Men hun savner, at kommunerne tager ansvar.
»Jeg synes ikke, det kan klares ved, at vi siger til forældre og lærere, at de skal være årvågne, og at vi siger til børnene, hvordan de skal færdes på nettet. Det skal vi også gøre. Men jeg savner, at det bliver bakket op af reelle beskyttelsetiltag. Jeg ser det som en kombination, hvor vi både ser på lovgivning, men også på, at vi uddanner vores børn til at færdes trygt på nettet,« siger hun.
Tilbage i januar afslørede mediet Version2, at mange kommuner fejler gevaldigt, når det kommer til at sikre børnenes data. 24 ud af de 45 undersøgte kommuner videregav børns data til Google, uden at have noget overblik over potentielle risici.
»Det bekymrer mig rigtig meget, at børns datasikkerhed sejler, som det gør, og jeg mener, kommunerne skal tage ansvar,« siger Karina Lorentzen.
Sagen er endt i Datatilsynet, som nu på vej med en række anbefalinger til kommunerne. Og IT-sikkerhedsspecialist i netop Datatilsynet Allan Frank vil opfordre kommunerne til at følge dem nøje.
»Generelt er kommunerne gode, men der er plads til forbedring, særligt dér hvor børnene også får lov at bruge hjælpemidlerne i privat øjemed. Der har vi brug for at skærme dem for noget af alt det, der også er en del af internettet. For det er en guldgrube af viden, men det er også en faldgrube af ubehageligheder, som børn ikke skal kende til,« siger han.
Allan Frank ser ikke nødvendigvis digitale filtre som en endegyldig løsning på problemet. Til gengæld mener han, at vi alle kan blive langt bedre til at kende til de egentlige farer på nettet.
»Man kan godt blackliste de mest oplagte sider og sætte filtre på bestemte søgeord, så børnene ikke kan søge det frem. Men det ligger lidt i internettets struktur, at det ikke er en farbar vej, at kommunerne skal spærre for alt. Det kan man ikke,« siger han.
Sidste forår fremsatte SF et lovforslag om en såkaldt digital børnebeskyttelseslov, som netop skal beskytte børn mod blandt skadeligt indhold, afhængighedsskabende features og reklamer. To arbejdsgrupper har siden arbejdet videre med forslaget.
»Vi har brug for lovgivning, der sikrer, at børn ikke ser skadeligt indhold. Vi kan selvfølgelig ikke gardere os imod, at de går på nettet og googler ting, men vi kan sikre os, at dér hvor de bevæger sig hen, dér har man sikret forholdene,« siger Karina Lorentzen.
Ifølge hende bliver der indkaldt til forhandlinger efter påske, og hun har fået håndslag på, at der er flertal for loven.
»Det er ikke ensbetydende med, at vi når i mål med det, jeg ønsker, men det vigtigste er at komme i dialog,« siger hun.
