Finansloven for 2016 opfylder ikke alle de blå partiers ønsker i lige høj grad, og de Konservative og Liberal Alliance udråbes som vindere. Alligevel kalder finansministeren den fint afbalanceret.

Finansministeren selv kalder den »ansvarlig og fint afbalanceret«, i Dansk Folkepartis øjne er den »hæderlig«, mens den ifølge SF er »en invitation til fest i whiskybæltet«.

Finansloven for 2016 er landet, og den smalle Venstre-regering har hentet mandaterne blandt de øvrige tre partier i blå blok.

Det har krævet indrømmelser på især de Konservative og Liberal Alliances mærkesager, mens iagttagere peger på, at den store taber er blå bloks største parti, Dansk Folkeparti.

»Jeg synes, at denne her aftale balancerer meget fint mellem på den ene side at sikre kernevelfærden, som vi jo alle har en ambition om, og på den anden side gennemføre nogle lettelser for erhvervslivet, som gør, at vi styrker deres konkurrenceevne,« lød dommen fra Claus Hjort Frederiksen (V), da han trådte ud foran glasdøren i Finansministeriet.

Her konstaterede finansministeren også, at aftalen »ligger fint på linje med alle partiers målsætninger«.

Men meget tyder på, at finansloven ikke ender med en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent, som Dansk Folkeparti stod fast på i valgkampen.

Regeringens udgangspunkt var 0,3 procent, men i den endelige finanslov er det endnu ikke udregnet, hvad væksten præcis ender på. Det står dog klart, at det bliver svært at nå DF-målsætningen om 0,8, selv om partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) er »ret overbevist« om, at væksten vil blive højere end 0,3.

»Det kommer der et tal på, og så er jeg klar til den diskussion. Der er ingen tvivl om, at det, vi har været med til her, er at højne de ressourcer, der bliver brugt til vores kernevelfærd,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti er desuden gået med til at acceptere det omstridte omprioriteringsbidrag, der betyder en generel nedskæring på én procent årligt i kommunerne, og det har partiet høstet kritik for.

Til gengæld erklærer Kristian Thulesen Dahl sig godt tilfreds med politiforliget og den værdighedsmilliard til ældre, partiet har fået på finansloven.

I alt afsættes der 1,120 milliarder kroner til kernevelfærd, ældre og sundhed i 2016, fremgår det af aftaleteksten, mens skatter og afgifter koster 1,175 milliarder.

Skattelettelser var kardinalpunktet for Liberal Alliance og de Konservative under forhandlingerne, og den konservative formand, Søren Pape Poulsen (K), peger på fastfrysningen af grundskylden i 2016 som den helt store sejr.

»Det, synes jeg, er meget glædeligt, og det er klart, at det kan vi næsten ikke være i os selv af glæde over i Det Konservative Folkeparti,« siger han og peger på, at det efter alt at dømme svarer til en skattelettelse på 800 millioner kroner for boligejerne næste år.

Hos Liberal Alliance blev der efter præsentationen i Finansministeriet serveret champagne og jordbærkage, og Anders Samuelsen (LA) betegner finansloven som »smuk«.

»Vi sikrer den første nedsættelse af registreringsafgiften i 100 år. Jeg tror ikke, der var nogen, der havde drømt om, at det kunne lade sig gøre. Det var lige før, jeg ikke selv troede på det. Men det lykkedes faktisk, og det er jo en sensation for at sige det lige ud,« siger han.

På finansloven afsættes desuden 2,4 milliarder kroner til sundhed, mens udviklingsbistanden skæres fra 0,87 til 0,71 procent af BNI.