Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Fra næste sommer har et politisk flertal besluttet, at flere tusinde gymnasielever i og omkring de større byer fordeles efter størrelsen af forældrenes lønseddel.

Men bare rolig, lød det i sommer, da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil præsenterede aftalen. Regeringens beregninger viser nemlig, at 84 procent af eleverne vil få deres førsteprioritet.

Der er bare ét problem: Ministeren vil ikke fortælle, hvordan man er kommet frem til det tal, skriver Berlingske.

Og det vækker decideret vrede blandt flere borgerlige partier, der står uden for aftalen.

»Med den ene hånd tvangsfordeler man elever på baggrund af deres forældres indkomst, og med den anden mørklægger man tal for, hvilke konsekvenser det egentlig har for de unge. Det er fordækt og stærkt kritisabelt,« siger Venstres ungeindsatsordfører, Morten Dahlin, til B.T.

Politisk ordfører for Konservative, Mette Abildgaard kalder aftalen »foruroligende og fordækt« i en kommentar til Berlingske.

Begge partier har flere gange bedt den socialdemokratiske minister om beregningerne for, hvordan procenterne ser ud i hver enkelt kommune.

Men beregningerne er alt for usikre, lyder forklaringen fra Rosenkrantz-Theil.

»Det argument holder ikke. Man bruger det som et skjold, og man forsøger at få problemet til at se mindre ud. Men vi kan ikke få indsigt i, hvad grundlaget er,« lyder det fra Morten Dahlin.

»Man risikerer at ødelægge velfungerende gymnasier, fordi Mette Frederiksen vil bestemme, hvor vores unge skal i gymnasiet. Det er grundlæggende forkert og fjerner det frie valg.«

Også den radikale undervisningsordfører, Anne Sophie Callesen, undrer sig over, at regeringen tøver med at lægge tallene frem.

»Vi har set tallene under forhandlingerne, og de var på den måde en del af forudsætningen for at indgå aftalen. Jeg regner da med, at tallene stadig er de samme og har ikke selv et behov for at se dem igen, medmindre de har ændret sig,« suger hun i en kommentar til B.T.

»Men selvfølgelig skal regeringen lægge dem frem for oppositionen og alle, som vil se dem.«

De nye regler for elevfordeling træder i kraft i 2023.

Aftalen blev indgået i sommer af regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Kristendemokraterne.

Den nye model har til formål at gøre op med stigende skævhed i elevsammensætningen på især gymnasier med en stor andel elever med ikkevestlig baggrund.

Andre læser også