På en fodboldbane i Gellerup ved Aarhus bragede lyden ud af et par opstillede højttalere den 24. april. Dagen, hvor den muslimske højtid ramadan begyndte.
Lyden fra højttalerne var et muslimsk bønnekald, som var arrangeret af Fredens Moské, fordi moskéen var lukket på grund af coronaepidemien.
Netop denne episode skulle siden vise sig at blive genstand for en højintens debat, som nu er endt i Folketingssalen.
Episoden har nemlig ført til, at blå blok med undtagelse af Liberal Alliance vil kræve et forbud mod bønnekald. Tidligere har det kun været Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som har villet forbyde de muslimske bønnekald ved lov.
Men nu er V og K hoppet med på vognen.
»Det er på alle måder et kæmpe skråplan, hvis kirkeklokkerne skal ringe om kap med bønnekald fra moskéer. Vores land er kristent, og vi må til enhver tid beskytte Folkekirkens særstatus,« siger Marcus Knuth, udlændingeordfører hos de Konservative.
Han peger på Sverige som et skræmmebillede.
»Vi må aldrig ende som Växjö kommune i Sverige, hvor den lokale moské kalder til bøn med højtaler på arabisk over de svenske hustage,« siger han.
Det var Nye Borgerlige, som torsdag fremsatte forslaget i Folketingssalen. Her erklærede Venstre sig også klar til at støtte forslaget.
Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, håber, at den nye enighed i blå blok kan rykke forslaget tættere på at blive til virkelighed.
»Vi vil ganske enkelt ikke acceptere islamisk bønnekald i Danmark. Det hører til i Mellemøsten, ikke i Danmark. Hvis borgmestrene vil forbyde bønnekald lokalt, får de et nej på grund af lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at vi ændrer loven fra Folketinget,« siger hun.
Dansk Folkeparti har tidligere fremsat et lignende forslag, men dengang var der ikke opbakning fra V, K og LA, mens Nye Borgerlige ikke sad i Folketinget dengang.
»Det er efterhånden indiskutabelt, at herboende muslimer forsøger at presse deres religion og kultur ind i det danske samfund. Det er så ødelæggende og alarmerende, at de andre blå partier ikke kan ignorere det længere,« siger Morten Messerschmidt, EU-ordfører i Dansk Folkeparti.
Men borgerlig enighed fører ikke noget med sig, så længe regeringen og dens støttepartier vender tommelfingeren nedad.
På et samråd torsdag gjorde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) det klart, at regeringen tager afstand fra bønnekaldet på fodboldbanen.
»Danmark skal ikke være et land, hvor man bliver afbrudt af et bønnekald om fredagen, når man handler nede i Føtex,« sagde han.
Alligevel vil regeringen »på nuværende tidspunkt« ikke støtte et forbud.
»Jeg synes ikke, at vi med et enkelt bønnekald fra en fodboldbane under coronanedlukningen har set et reelt problem af et omfang, der kræver, at Folketinget begrunder at regulere ned i detaljen,« sagde Mattias Tesfaye.
Udfordringen ved et forbud mod muslimske bønnekald er, at det strider mod Grundlovens religionsfrihed. Derfor vil man i blå blok lave samme finte, som dengang et flertal vedtog ‘burkaforbuddet’. I stedet for kun at forbyde burkaer indførte man et maskeringsforbud.
»På samme måde vil vi indføre et forbud mod alle højtalerforstærkede bønnekald fra religiøse forkyndere. Dog med folkekirken som en undtagelse på grund af dens særstatus,« siger Marcus Knuth.
