Danske biskopper er meget lidt begejstrede for, at regeringen vil sende danskerne i arbejdstøjet på store bededag.

»Det er uheldigt at nedlægge en bededag i en tid, hvor vi mere end nogensinde før har brug for at stoppe op og give os tid til ro og eftertanke,« skriver biskop for Roskilde Stift, Ulla Thorbjørn Hansen i en mail til B.T. og fortsætter:

»Dertil kommer, at det er en dag, der bliver brugt til konfirmationer i rigtig mange kirker. Jeg noterer mig, at det er blevet sagt, det først vil være gældende fra 2024. Men konfirmationer er ikke kun planlagt ét år frem – men flere år frem i mange kirker,« skriver hun.

En del af Danmarks helt nye regerings program er at nedlægge en helligdag. Børsen erfarede tidligere onsdag, at der var tale om store bededag. Og onsdag aften bekræftede fungerende statsminister Mette Frederiksen på TV 2, at store bededag skal afskaffes.

Den nedlagte helligdag skal i stedet skæppe lidt ekstra i statskassen.

Ifølge regeringens foreløbige program Ansvar for Danmark, så er det hele faktisk Ruslands præsidents Putins skyld.

»Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa. Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed,« skriver regeringen i programmet.

Men Putin bider ikke på de danske biskopper.

»Jeg er overbevist om, at den nye regering overvurderer betydningen af, at det udløser større arbejdsstyrke, og undervurderer betydningen af, hvor produktiv st. bededag er – både åndeligt, socialt og for den sags skyld også økonomisk, og det sender i særdeleshed et skævt signal til de i forvejen pressede unge, der konstant skal forholde sig til produktivitet og formål,« skriver Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift til B.T.

Tidligere onsdag talte B.T. med Henrik Stubkjær, der er biskop ved Viborg Stift. Han kaldte regeringens idé for respektløs.

»Jeg synes, det er respektløst over for de 74 procent af danskerne, der er medlem af folkekirken. At man ikke engang har hørt dem, hvad de tænker om det,« siger Henrik Stubkjær.

»Det ville da være naturligt at forhøre sig hos os biskopper. Hvis man bare har tænkt sig at indføre det her uden at forhøre sig – så prikker det til den debat, vi har haft om magtfuldkommenhed,« siger han.