Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Joe Biden nominerer forretningsmanden Alan Leventhal som ny amerikansk ambassadør i Danmark.
Det fremgår af Det Hvide Hus' hjemmeside.
Alan Leventhal er blandt andet bestyrelsesformand og topchef i Beacon Capital Partners, der ifølge meddelelsen er en af de førende ejere og forvaltere af kontorejendomme i USA.
Han sidder desuden i forretningsudvalget hos Massachusetts Institute of Techonology (MIT).
Ifølge mediet Politico er Leventhal filantrop i Boston-området.
Amerikanske ambassadører skal formelt godkendes af Senatet, inden de kan tiltræde stillingen.
Carla Sands, der var ambassadør, da Donald Trump var præsident, forlod Danmark, da Joe Biden tiltrådte som præsident i USA.
Den amerikanske præsident har i samme ombæring nomineret ambassadører i Brasilien, Storbritannien og Chad. De tre nominerede er alle tidligere ambassadører i andre lande.
/ritzau/