Til folketingsvalget blev Venstre straffet med partiets dårligste valgresultat nogensinde.

10,1 procent

Alligevel lyder det fra tidligere store Venstreprofiler såsom Søren Pind, Tommy Ahlers og Bertel Haarder, at Venstre bør indgå i endnu en midterregering med Mette Frederiksen for bordenden.

I fredagens afsnit af B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, fortæller Bertel Haarder, hvilken regering han håber bliver præsenteret efter de allerede lange regeringsforhandlinger:

»En udvidelse af SVM-regeringen med De Radikale og De Konservative. Begge partier er syge for at komme i regering, så jeg tror ikke, at man skal give dem mange indrømmelser.«

I Borgerlig Tabloid lyder det dog fra vært Joachim B. Olsen, at han mener, det grænser til det glade vanvid, hvis Venstre tager endnu en runde med Mette Frederiksen, efter et historisk dårligt valgresultat.

I Borgerlig Tabloid kommer Bertel Haarder med en direkte opfodring til Venstre-formanden Troels Lund Poulsen (V) og næstformand, Stephanie Lose.
I Borgerlig Tabloid kommer Bertel Haarder med en direkte opfodring til Venstre-formanden Troels Lund Poulsen (V) og næstformand, Stephanie Lose. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Konfronteret hermed lyder det fra Haarder:

»Der er ingen, der har været i tvivl om, at Venstre hellere ville have en blå regering. Men når der så ikke er blåt flertal, så skal man jo ikke sætte sig hen og surmule.«

Han fortsætter: »Venstre er ikke et surmuleparti. Vi er et forhandlingsparti.«

Ifølge Bertel Haarder kaster Venstre Mette Frederiksen direkte i armene på SF, hvis de udelukker at indgå i en regering med hende.

»Det skal jo helst være sådan, at SF løber skrigende bort.«

I Borgerlig tabloid kommer Haarder med en direkte opfordring til Venstreformanden, Troels Lund Poulsen

»Hold alle muligheder åbne. Læg vægt på det indholdsmæssige. Og plej talenterne i din nye folketingsgruppe - og også uden for folketingsgruppen.«

I Borgerlig Tabloid køber Joachim B. Olsen dog ikke helt logikken fra Haarder. Hør diskussionen i fredagens afsnit  B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.

Borgerlig Tabloid

Til folketingsvalget blev Venstre straffet med partiets dårligste valgresultat nogensinde – alligevel lyder det fra tidligere store Venstreprofiler såsom Søren Pind, Tommy Ahlers og dagens gæst, Venstre-koryfæet Bertel Haarder, at Venstre bør gå i regering. Joachim B. Olsen mener imidlertid, at dét grænser til det glade vanvid. I dagens afsnit tager de debatten. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Bertel Haarder, tidligere Venstre-minister Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Producer: Tristan Wieleman og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.