Bertel Haarder (V), der som integrationsminister stod bag kravet om vellykket integration ved familiesammenføringer, advarer nu mod at fremhæve 'Mint' som eksempel på, at Udlændingeloven ikke virker.

»Det er klart, at når loven håndhæves, kan det se ud, som om det går ud over børn. Men hele tanken er jo at skabe forhold for børn, så deres forældre accepterer, at børnene skal være i Danmark,« siger han.

Reaktionen kommer efter, at 13-årige Atcharapan 'Mint' Yaungyai blev sendt ud af Danmark, fordi myndighederne har bestemt, at hun ikke kan integreres i Danmark.

Den afgørelse blev truffet, selvom 'Mint' har lært dansk på et års tid, går i 7. klasse, hvor hun passer sin skole, og har fået venner og veninder.

Mint og hendes mor, Ratre, efter Mint kom til Danmark i 2017.
Mint og hendes mor, Ratre, efter Mint kom til Danmark i 2017.
Vis mere

Hendes mor bor i Danmark med sin danske mand og parrets tre-årige søn.

Men ifølge Bertel Haarder, der stod bag ændringen af reglerne om familiesammenføring med børn, er der en god grund til, at loven fra 2004, der mandag den 8. oktober i år medførte en tårevædet afsked med 'Mint' i Københavns Lufthavn i Kastrup, er, som den er.

74-årige Bertel Haarder fortæller, at han i sin tid som integrationsminister fra 2001 til 2005 reagerede, efter at B.T. afdækkede, hvordan børn, der var blevet 'for danske', blev sendt på genopdragelse i Somalia.

De rystende sager fik Bertel Haarder til at tage affære og lovgive. For at beskytte børnene, lyder det.

Bertel Haarder var integrationsminister i perioden 2001 til 2005. Arkivfoto
Bertel Haarder var integrationsminister i perioden 2001 til 2005. Arkivfoto Foto: Claus Fisker
Vis mere

»I starten af min tid som integrationsminister blev både jeg og andre meget chokerede over, at en halv snes piger i Kalundborg Kommune tilsyneladende var sendt hjem på genopdragelsesrejse,« siger han og fortsætter:

»Der var dengang tilsvarende problemer i Oslo, og jeg skønnede, at der i hvert fald var 100 tilfælde på landsplan i Danmark. Det syntes jeg var et stort problem.«

»Vi havde kun én mulighed for at få forældrene til at lade være med at sende dem på genopdragelsesrejse, og det var at nægte de pårørende børn, at de kunne komme tilbage til Danmark.«

»Det havde forældrene respekt for, fordi de havde et ønske om, at børnene skulle komme tilbage med en ægtefælle, som de kunne få familiesammenføring med. Den trafik ville vi stoppe.«

Siden er loven blev ændret flere gange, men af bemærkninger til loven fremgår det 14 år gamle ønske om at 'modvirke, at herboende personer bevidst vælger at lade deres barn blive i hjemlandet’, fortsat.

»Man har så senere omformuleret loven - og det er meget fornuftigt, at man har det - til, at hvis man sender børnene hjem, så de kommer langt væk fra Danmark og det danske, så vil det naturligvis skade deres integration i Danmark.«

»Jeg advarer mod at udstille enkelttilfælde, for det afgørende er, at vi er nødt til at få forældrene til at forstå, at deres børn skal være og klare sig i Danmark,« fortsætter han.

'Mint' havde jo netop været i Danmark længe nok til at have lært dansk nok til at kunne gå i skole?

»Jeg vil advare mod at bruge hendes eksempel på, at lovgivningen er forkert. Loven har til hensigt at få forældrene til at forstå, at deres børn skal være i Danmark, og at de skal komme til Danmark som børn,« siger Bertel Haarder.