Regnen siler støt fra stålgrå, lavthængende skyer over Hørsholm. Billygter skinner i vandpytterne på parkeringspladsen foran Kongevejscentret.

De få vælgere, der går forbi, iler i tørvejr hos bageren, mens de skæver til Venstre-brochurerne.

Selv om man er søn af statsministerkandidat og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, der for relativt kort tid siden var landets ubestridt mest populære politiker, er november-valgkamp i Danmark mest af alt hårdt arbejde.

- Jeg kan måske være heldig, at der er nogle flere, der lægger mærke til mig og ved, at jeg stiller op, på grund af efternavnet, siger Bergur Løkke Rasmussen, ældste søn af landets oppositionsleder og nummer seks på Venstres liste til regionsrådsvalget i Region Hovedstaden.

- Men folk stemmer nok næppe på mig bare for at sætte kryds ved en, der hedder ‘Løkke Rasmussen’ til efternavn. Men måske de kigger lidt nærmere på min brochure, inden de smider den ud, bemærker han.

Bor hos mor og far

Martin Geertsen, partiets spidskandidat til regionsrådet, er ubemærket forduftet fra det regnvåde hjørne i Hørsholm sammen med folketingsmedlem Sophie Løhde (V).

- De smuttede, de er kørt, siger en partisoldat, der tilbyder Bergur Løkke Rasmussen et lift tilbage til hovedkvarteret på Christiansborg i København.

- Det er fint, jeg bor lige ved siden af, lyder det fra Bergur, der midlertidigt bor hjemme hos mor Sólrun og Lars Løkke i Nyhavn, indtil han til december kan overtage sin nye lejlighed på Frederiksberg.

- Selvfølgelig er det hyggeligt at bo hjemme, men jeg glæder mig også til at få mit eget igen.

Klar til politiker-liv

På den måde er kyndig hjælp og vejledning heller aldrig langt væk. Det hænder, at Bergur Løkke Rasmussen spørger sin far til råds under valgkampen derhjemme, hvor han tørt bemærker, at der er ‘rig lejlighed til at snakke politik’.

- Han spørger også, hvad jeg har lavet i løbet af dagen, og hvad jeg skal lave dagen efter. Han hjælper mig med forskellige praktiske ting, såsom hvor det er smart at husstandsomdele, fortæller 23-årige Bergur Løkke Rasmussen.

Ud over foreløbig to bilagssager har politikersønnen oplevet adskillige andre politiske op- og nedture indefra og på tætteste hold.

Alligevel er han nu klar til tilværelsen som rigtig politiker efter syv år i Venstres Ungdom.

- Jeg har fået et mere realistisk billede af, hvordan det er at være politiker. Det har ikke skræmt mig nok til, at jeg ikke synes, det er noget, jeg vil give mig i kast med. Nu giver jeg det en chance. Fordelene er større end bagsiden af medaljen, som jeg også har set. Der er næppe noget, der kan overraske mig, siger han og forklarer, at forældrene altid har gjort meget ud af at forklare, hvorfor omgivelserne til tider stirrede endnu mere efter faderen, når de var på indkøbstur.

Bestem selv

Foreløbig rækker ambitionerne til en plads i regionsrådet, hvor et godt valg og en solid portion personlige stemmer kan give ham et sæde. Politisk kalder han sig selv ‘pragmatisk liberalist’.

- Jeg tror på individet, friheden og på, at folk nok skal gøre, hvad der er bedst for dem selv, uden at samfundet styrer alt for meget.

Det regner stadig, da Bergur sætter sig ind i Volvoen mod København. Han må slås om pladsen med en stige og en stak valgplakater.