Lars Løkke Rasmussens søn Bergur har vænnet sig til rampelyset, men det er stadig faren der tiltrækker sig det meste, da der skulle stemmes

Bergur Løkke Rasmussen, som er kandidat til valget til Region Hovedstaden, ankom med sin far og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen på Nyboder Skole, da der skulle stemmes.

Her var det far-Løkke, der optog mest opmærksomhed. Særligt børnene på skolen hang ud af vinduet, da de så Lars Løkke Rasmussen og kom med højtråbende bemærkninger.



Bergur Løkke Rasmussen gik pænt bag sin far, som han endnu ikke er trådt helt ud af skyggen af. Men han har med sin valgkamp til en plads i Region Hovedstaden forsøgt sig med at træde ud i rampelyset.

- Det har ikke været så svært at komme ud i rampelyset. Jeg har erfaring fra militæret til at tale foran store mængder af mennesker. Det er dog lidt anderledes, når man ikke skal udstede ordre. Selvom det da kunne være sjovt, hvis det var det man gav, smiler Bergur Løkke Rasmussen.

- Det har været rigtigt spændende at prøve det. Jeg har jo nærmest været født ind i det, så jeg kender godt til, hvordan



Arbejdet stopper ikke her, så der bliver ikke nogen tur i hængekøjen for Bergur Løkke Rasmussen efter han har stemt.

- Jeg skal ud og hjælpe Caroline Stage i sin valgkamp til kommunalvalget. Når jeg er der, så kan det jo være, at hvis de stemmer på hende, så stemmer de måske også på kandidaten fra VU (Venstres Ungdom red.) til regionsrådsvalget, siger Bergur Løkke Rasmussen.

- Valgkampen fortsætter til klokken 20 i aften, så der er masser af arbejde at tage fat i endnu.