Mange af Venstre-folkene til dagens landsmøde i Herning reagerede med klapsalver, grin og råb, når der blev holdt taler.

Få var dog så berørt som 74-årige Bente Sørensen fra den lille midtjyske by Thorning, da hun så, at Inger Støjberg vandt posten som næstformand.

Først rakte hun armene op i luften, som havde Dannmark vundet VM i fodbold.

Bagefter begyndte hun at græde, da hun var meget rørt over situationen.

Bente Sørensen kunne ikke få armene ned, da Støjberg blev valgt.
Bente Sørensen kunne ikke få armene ned, da Støjberg blev valgt.
Vis mere

Faktisk måtte hun tage brillerne af for at tørre sine våde øjne.

»Jeg har været medlem af Venstre i 25 år, og i min tid i partiet, har jeg mødt Inger Støjberg mange gange. Derfor blev jeg så rørt, da hun vandt afstemningen,« siger Bente Sørensen.

Støtten til Inger Støjberg var også mærkbar i salen i Herning.

Efter de 788 stemmer var blevet talt op, stod det lysende klart, hvem der skulle blive Venstres nye næstformand. Med 73 procent af stemmerne vandt Inger Støjberg. Hendes modkandidat Ellen Trane Nørby fik 26 procent af stemmerne.