Efter at den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i et interview til Politiken fortalte, at han har været ramt af depression, har mange givet deres mening til kende.
En af dem er finansordfører i Socialdemokratiet, Benny Engelbrecht.
'Min ven Henrik er modig,' indleder han sit opslag på sin Facebook-side.
Han forklarer i opslaget, at han fandt det rigtigt at tilbageholde oplysningerne om Sass Larsens depression, og at medierne har lagt og lægger for meget pres på politikere.
'Hvis der ikke er plads til at være menneske i politik, så ender vi netop med politikere uden medmenneskeligheden i behold,' skriver han.
B.T. talte mandag med Benny Engelbrecht om opslaget på Facebook, og hvordan man som journalist navigerer i sådan en situation.
Du skriver i dit opslag på Facebook, at du fandt det rigtigt at skærme ham undervejs. Hvorfor blev han ikke sygemeldt, hvis han var syg med en depression, der betød, at han for eksempel havde en del fravær?
»Er du psykolog eller læge?«
Nej, jeg er journalist på B.T.
»Jeg synes, man skal overlade det til eksperter at træffe de her beslutninger. Mange kloger sig, men få ved noget om det. Jeg synes, du skal ringe til en psykolog, hvis du vil have svar på det spørgsmål.«
Okay. Du skriver også, at det ikke burde være nødvendigt at delagtiggøre offentligheden i Henriks Sass' depression. Hvorfor mener du det?
»Det har jeg ikke nogle kommentarer til. Det er ikke min opgave at vurdere.«
Men kan du forstå, at nogle mener, at det ikke er medmenneskeligt at lade en syg politiker fortsætte sit embede?
»Nej, jeg forstår helt ærligt ikke dem, der skal kloge sig på noget, de ikke ved noget om. Og jeg synes, Poul Madsen er kæmpe idiot. Det synes jeg altså.«
Ja, det kan jeg forstå. Jeg kan læse i det interview i Politiken, at Henrik Sass er rask i dag. Hvis han er rask, bør han så ikke behandles og agere som enhver anden politiker?
»Jeg synes, man skal prøve at bruge noget empati. Forestil dig, at du have et familiemedlem, der havde været syg med en depression, og vedkommende så bad dig om ikke at stille spørgsmål til det. Ville du så stille spørgsmål, hvis du blev bedt om at lade være? Det tror jeg ikke, du ville.«
Kan du ikke godt forstå, at nogle sætter spørgsmålstegn ved, om han evner at varetage posten som finansminister, når han har haft en psykisk sygdom? Du sammenligner selv depression med et brækket ben, men psykisk sygdom er jo for mange danskere ukendt territorium.
»Jeg synes, det ville være fremragende, hvis de danske medier begyndte at interessere sig for eksempelvis depression. Journalister er hverken læger eller psykologer.«
Men Henrik Sass Larsen har jo haft en depression, så vil han ikke være oplagt at spørge?
»Henrik Sass Larsen har lavet et meget langt interview i Politiken, og jeg forstår simpelthen ikke journalisters behov for at stille så mange spørgsmål, når han har besvaret dem.«
Men hvad så hvis jeg har læst interviewet i Politiken og stadig har ubesvarede spørgsmål, hvad skal jeg så gøre?
»Jeg mener, at Henrik Sass Larsen har fortalt alt, der er at fortælle.«
Og hvad så, hvis jeg har ubesvarede spørgsmål?
»Jeg kender ingen journalister, som synes, at alle spørgsmål er besvaret, om man så havde svaret på flere tusinde spørgsmål, så ville de stadig have flere.«
Okay. Hvor længe skal der så gå, før vi igen må stille Henrik Sass Larsen spørgsmål?
»Det kan du bedst selv besvare. Der bør du som jo som journalist have en eller anden form for empati, du kan bruge i den vurdering.«
Han fik jo et tilbagefald i oktober, kan jeg læse i Politiken. Hvis det sker igen, vil det så blive meldt ud, eller er det op til os journalister at vurdere, at vi i den periode ikke skal stille ham spørgsmål?
»Det, synes jeg, er et dumt spørgsmål. Det ved jeg ikke. Det må du selv spørge ham om.«
