Små lommer i samfundet, hvor beboerne kun taler engelsk. Det er scenariet, som DFs udlændingeordfører, Martin Henriksen, i stigende grad ser tendenserne til. Det får ham nu til at råbe vagt i gevær.
Først var det engelsksprogede skoler. Så kom de engelske valgkampe. Snart ser vi engelsktalende boligområder.
Sådan lyder bekymringen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.
Tendensen er ifølge ham klar: En ny type parallelsamfund er ved at gøre sit indtog i Danmark.
I hvert fald hvis vi ikke gør op med scenariet, lyder det fra DFeren:
»Jeg synes, det er en udvikling, der er taget til inden for de seneste år.«
Martin Henriksen luftede første gang sin bekymring i en kommentar i Berlingske 4. december. Her skrev han:
»Vi er ved at skabe nye parallelsamfund. Denne gang hvor højtuddannede udlændinge ikke lærer dansk, men ønsker at indrette sig i engelsktalende parallelsamfund.«
Udlændingeordføreren uddyber nu, at det blandt andet drejer sig om, at sproget hos flere virksomheder er blevet engelsk. Samtidig oplever han, at der de seneste år har været en stigende efterspørgsel efter undervisning på engelsk i folkeskolen.
I kommunalvalgkampen så han engelsksprogede valgarrangementer for udenlandske studerende, som havde stemmeret. Og med jævne mellemrum har der været diskussioner om, hvordan kommuner kan målrette information til personer, som ikke nødvendigvis er briter, men som kan tale engelsk, siger han.
»Det er vigtigt at understrege, at det er en helt anden diskussion end den, vi har om muslimske parallelsamfund. Der er ikke de samme problemer her,« siger Martin Henriksen.
Nye lommer i Danmark
Parallelsamfund opstår, siger han, når borgere lever isoleret fra resten af samfundet. Det kan der være en tendens til at gøre, hvis udlændinge, som kommer til Danmark, kan få hverdagen til at fungere på engelsk, fordi virksomheder og det offentlige indretter sig efter dem, lyder det:
»Vi skal bare gøre op med os selv, om vi gerne vil have et samfund, hvor vi gradvist udvikler lommer, hvor der lever folk, som ikke har den store berøring med det danske samfund, selv om de er i Danmark i rigtigt mange år – nogle af dem ender jo med at blive,« siger Martin Henriksen.
Når du siger parallelsamfund, drager jeg paralleller til ghetto-områder med mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Mener du, at der er tale om tilsvarende bydele, hvor engelsksprogede borgere bosætter sig i områder, hvor de næsten udelukkende taler engelsk?
»Det er ikke noget, jeg har set. Men jeg tror da, at udviklingen kommer. Ligesom du kan se, at der findes lommer på landet, hvor der bor mange østeuropæere. Det er en naturlig udvikling af, at der er kommet mange fra Østeuropa. Folk flytter sammen med andre, de har noget til fælles med.«
Men du har ikke set eksempler på boliglommer, hvor engelsksprogede bosætter sig sammen og ikke vil det danske samfund?
»Ikke umiddelbart. Jeg gør bare opmærksom på, at det er en naturlig udvikling. Ligesom det har været med andre indvandrere, der er kommet til Danmark. Det er en udvikling, vi skal være på vagt over for.«
Du siger, at der er efterspørgsel på engelsksprogede skoler. Er det nødvendigvis en effekt af flere engelsksprogede, der ikke vil Danmark? Kan det ikke være dansksprogede forældre, som ønsker, at deres børn kan begå sig internationalt?
»Det tror jeg, du har ret i. Det er både-og. Men det er også en udvikling, vi har forsøgt at gå imod fra Dansk Folkepartis side,« siger Martin Henriksen:
»Engelsksprogede skoler har været et ønske fra de virksomheder, som ansætter udlændinge. Jeg går ud fra, at de virksomheder taler med deres medarbejdere og indretter sig efter, at der er et ønske om den type skoler. Der skal vi have en diskussion om, hvorvidt det er det, vi ønsker. Ligesom vi har set i forhold til andre grupper, der er kommet til Danmark. Hvis antallet på sigt bliver stort, får vi et samfund, der bliver mere opdelt.«
Dansk valgkamp på engelsk
Du peger på, at der bliver ført valgkamp på engelsk, som bl.a. henvender sig til udvekslingsstuderende. De borgere har valgt at tage til Danmark og betale for det. De har måske været her få måneder, og af den grund kan de ikke tale engelsk endnu. Hvordan ved du, at de studerende ikke ønsker at lære dansk og ikke vil Danmark?
»Der er sikkert nogle, der gerne vil lære dansk. Og der er sikkert nogle, som ikke går så meget op i det. Hvis vi fjerner deres incitament til at lære dansk – især hvis vi taler om personer, der ønsker at etablere sig i Danmark på lang sigt – er der stor chance for, at de aldrig lærer sproget. Det er klart, at hvis samfundet tilpasser sig efter, at nogle ikke kan dansk, hvorfor skal de så lære det?«
Kan en engelsksproget valgkamp være en måde at inkludere nytilkomne i Danmark?
»Der er forskellige opfattelser af, hvad det danske demokrati er for en størrelse. Nogle mener, at det danske demokrati er et integrationsprojekt, som handler om at integrere folk. Andre mener, at det danske demokrati er til for danskerne. Hvis borgere ønsker at tage del i det, bør de som minimum være danske statsborgere.«
Du siger i din kommentar i Berlingske, at vi skal have de dygtigste udlændinge til Danmark. Skal de ikke tiltrækkes – bl.a. ved at tilbyde engelsksprogede skoler – fordi familien måske senere skal videre til et andet land?
»I dag er der muligheder for engelsksprogede skoler. Jeg synes bare ikke, at vi løbende skal udvide de muligheder. Det er omfanget, jeg gør op med her. Når man begynder at føre valgkamp på engelsk, har det omfang vokset sig for stort.«
Så det er engelsksprogede valgkampe, du opponerer imod?
»Det er også, fordi vi har nogle ordninger, som ikke er målrettet de allerdygtigste. Hvis det kun handler om at tiltrække de allerdygtigste, er det andre parametre, vi skal konkurrere på – såsom lønnen. Det er lønnen, der tiltrækker de allerdygtigste,« siger Martin Henriksen:
»Det drejer sig grundlæggende om, at vi skal gøre op med os selv, om vi ønsker et samfund, hvor folk har et incitament til at leve isoleret fra resten af samfundet. Uanset om man er højtuddannet eller lavtuddannet. Jeg synes, det er problematisk, at man i stigende grad indretter samfundet efter, at nogen kommer hertil.«
