Efter en magtkamp i Veganerpartiet måtte nu tidligere politisk ordfører Michael Monberg se sig slået.

Og efter nederlaget herskede der tvivl om, hvorvidt han ville have en rolle i partiet. Men nu er der truffet en afgørelse.

Det bekræfter Michael Monberg i en sms til B.T.

'Jeg er trådt ud og ønsker, at partiet ser fremad,' lyder det i første sms.

'Jeg er fratrådt alle poster og laver ikke mere i Veganerpartiet,' lyder det yderligere.

I den seneste weekend var der ekstraordinært landsmøde, hvor man afsatte hele partiets landsledelse og samtidig bød den tidligere partileder Henrik Vindfeldt tilbage i partiet.

Henrik Vindfeldt blev ellers smidt ud af partiet i januar, hvor partiets landsledelse beskyldte ham for at have udvist 'skadelig adfærd for partiet'.

Men om Monberg ville fortsætte som medlem af partiet, var han dog ikke helt så klar i spyttet om efter landsmødet.

»Åh, detaljer, detaljer… Jeg ved ikke, om jeg gider hente de 269 kroner i kontingent tilbage. Jeg synes, andre skal melde sig ind og fortsætte kampen for dyrene,« fortalte han til DR.

Og hefterer svarede han tøvende, at han fortsat ville være at finde i partiet næste år.