Løsgænger Mike Fonseca er ikke færdig med politik.

Det slår han fast i et interview med Sjællandske Nyheder.

Han kalder det "naivt" at genopstille til Folketinget, men vil heller ikke afvise det.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver svært. Det er svært at komme i Folketinget som løsgænger. Men jeg er også typen, der ikke giver op, siger Mike Fonseca til Sjællandske Nyheder.

Han fortæller videre, at han også er blevet interesseret i kommunalpolitik.