Det har været dette valgs helt store drama: Hvem ville løbe med overborgmesterposten i landets hovedstad?

Nu er der landet en aftale - og borgmesterkæden kan placeres rundt om SFs Sisse Marie Wellings skuldre.

Karoline Lindgaard (Alternativet), Sisse Marie Welling (SF) og Line Barfod (Enhedslisten) ses her ankomme til Københavns Rådhus sent tirsdag, hvor forhandlingerne gik i gang efter kommunalvalget.
Karoline Lindgaard (Alternativet), Sisse Marie Welling (SF) og Line Barfod (Enhedslisten) ses her ankomme til Københavns Rådhus sent tirsdag, hvor forhandlingerne gik i gang efter kommunalvalget. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det står klart, efter en række partier hele natten og morgenen igennem har forhandlet på rådhuset.

Flere partier har kæmpet om at få fingre i overborgmesterposten i hovedstaden, som Socialdemokratiet i mere end 100 år har siddet på magten i.

Men nu er den æra altså slut.

På et pressemøde på rådhuset i København kort efter klokken 09 bekræfter Sisse Marie Welling selv, at hun bliver overborgmester:

SFs Sisse Marie Welling bliver ny overborgmester. Her ses alle de partier, der er med i aftalen.
SFs Sisse Marie Welling bliver ny overborgmester. Her ses alle de partier, der er med i aftalen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»I dag har vi skrevet historie,« siger hun og forklarer, at hun »er meget ydmyg« over for opgaven.

»Jeg tror, det er rigtig sundt for denne by, at magten ikke altid er givet, og at nye kræfter kommer til,« fortæller hun.

Partiet har konstitueret sig med alle partier - undtagen Socialdemokratiet og Frie Grønne.

Med i aftalen er der fordelt nogle af posterne som fagborgmestre.

Her ses partierne, der har konstitueret sig, på Københavns Rådhus onsdag formiddag.
Her ses partierne, der har konstitueret sig, på Københavns Rådhus onsdag formiddag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Enhedslistens spidskandidat Line Barfod, der også var kandidat til overborgmesterposten, bliver teknik– og miljøborgmester igen, lyder det.

Natten til onsdag stod det klart, at Enhedslisten for andet kommunalvalg i træk bliver det største parti i Københavns Kommune.

I alt løb partiet med 22,1 procent af stemmerne. 

SF løb med 17,9 procent af stemmerne og blev det næststørste parti. 

Karoline Lindgaard (Alternativet), Sisse Marie Welling (SF) og Line Barfod (Enhedslisten) ses her ankomme til Københavns Rådhus sent tirsdag, hvor forhandlingerne gik i gang efter kommunalvalget.
Karoline Lindgaard (Alternativet), Sisse Marie Welling (SF) og Line Barfod (Enhedslisten) ses her ankomme til Københavns Rådhus sent tirsdag, hvor forhandlingerne gik i gang efter kommunalvalget. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

For Socialdemokratiet endte det med en tilbagegang på 4,5 procentpoint, så partiet endte med 12,7 procent af stemmerne, hvilket gør dem til det tredje største parti.

Alle tre partiers spidskandidater har gået efter at blive Københavns næste overborgmester - og hen over natten har det forlydt, at det ville blive en duel mellem Welling og Barfod.

Tidligere onsdag morgen erkendte Socialdemokratiets spidskandidat til borgmesterposten, Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun ikke ville få borgmesterposten.

»Vi vidste, at det ville være tæt på umuligt at få den - men det var helt umuligt,« sagde hun.

På pressemødet onsdag formiddag lyder det fra Sisse Marie Welling, at man er »klar til at samarbejde med Socialdemokratiet, når de finder deres ben igen«.

»Jeg tror, det er sundt i et demokrati, at magten går på tur,« siger den nye overborgmester.

Du kan følge udviklingen i valget i vores liveblog lige HER.