En lang række politiske eksperter og kommunikationseksperter er enige i sagen om den konservative ordfører Henriette Kjær, og deres dom er hård og kontant.

Henriette Kjær bør trække sig fra mindst én af sine to topposter i Det Konservative Folkeparti inden valget.

Det viser en rundspørge, B.T. har foretaget blandt ni politiske kommentatorer og kommunikationseksperter.

De fleste af dem mener, sagen om hende og hendes mand Erik Skovs økonomiske problemer har skadet De Konservative så meget, at hun bør gå, eller Lars Barfoed bør fyre hende.

- Lars Barfoed bør sætter sig ned sammen med Brian Mikkelsen og Henriette Kjær og aftale, at Henriette Kjær trækker sig fra sine topposter til fordel for en mere sekundær ordførerpost, i hvert fald indtil valget er overstået, siger kommunikationseksperten Peter Goll, dirketør for kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

Og politisk redaktør på TV2, Henrik Qvortrup, er enig:

- Sagen har umuliggjort, at Lars Barfoed siden sin tiltrædelse som politisk leder har kunnet drage fordel af det momentum, der altid opstår, når der kommer en ny leder.

Han tror dog hverken på, at Barfoed fyrer hende eller, at hun vælger at gå selv.

Tidligere konservativ leder Hans Engell mener, at sagen rammer De Konservative på det værst tænkelige tidspunkt.

- Lige efter et lederskifte, meningsmåligerne er i bund, og Lars Barfoed prøver at etablere en ny konservativ platform, som hviler på Gud, Konge og Fædreland - Og der kan man sige, at ubetalte regninger ikke passer ind.

Engell erkender dog, at Lars Barfoed står i et dilemma, for uanset hvad han gør, bliver han kritiseret.
- Hvis han fyrer hande, så bryder han en aftale om et roligt formandsskifte, og sin egen erklæring om, at det er en privatsag. Gør han ikke noget - så kan han blive kritiseret for manglende lederskab i en kritisk fase.

Synes du, at Henriette Kjærs rod i privatøkonomien skal have konsekvenser for hende? Deltag i debatten herunder.

Læs alle de ni eksperters bedømmelse i dagens udgave af B.T.