I regeringen kan de næppe tro deres fabelagtige held.

Efter måneder med dårlige sager i regeringens egne rækker er hele venstre side af Folketinget pludselig som forvandlet fra en oase af idyl til en blodig politiske slagmark.

Villy Søvndal, Ole Sohn og Astrid Krag har i tre dage uddelt drøje hug til modstanderne af den omstridte udlændingeaftale. Opgøret i SFs bagland er imidlertid ikke slået ned. Striden ligger fortsat og ulmer og kan bryde ud i lys lue hvad dag, det skal være.

Og bedst som man tror, at SF-toppen har skabt en skrøbelig, men dog holdbar våbenhvile i egne rækker, træder Poul Nyrup Rasmussen ind på den hjemlige scene med argumenter så sprængfarlige som håndgranater.

Hans genoplivning af den ti år gamle brændemærkning af Dansk Folkeparti med påstanden om, at partiet aldrig bliver stuerent, blev fulgt op med en kraftig opfordring til S om at bekæmpe det ny pointsystem, som regeringen vil indføre sammen med DF, med alle midler. Vi kan ikke have et pointsystem, hvor man deler folk op i A- og B-borgere, siger Nyrup.

Han forklarer også, at det er magtpåliggende for ham at få sat gang i en værdidebat om, hvem man må gifte sig med. Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard burde sende ham 12 flasker Barolo for den bemærkning.

Nyrups eget parti tabte valgene i 2001, 2005 og i 2007 på udlændingepolitikken. Nu fører rød blok stort på point i meningsmålingerne, alene fordi dette forkætrede politiske emne i hele valgperioden har været usynligt i den offentlige debat.

Ingen gad tale om det. Og hvad sker der så?

I første omgang opnår Nyrup at få S-ordfører Henrik Dam Kristensen til at se ualmindelig fåret ud. Dam har for længst forpligtet sit parti til at støtte et pointsystem i en eller anden form. Der var styr på det.

Indtil Nyrup rokkede båden. Han er klart bagud på point, når det handler om politisk fingerspidsfornemmelse. Og det er ganske foruroligende, at den erfarne eks-formand tilsyneladende intet har lært af fortidens fejl.

Eller også er han efter mange år på sidelinjen bare ikke længere besjælet af den magtkynisme, der synes at drive især Villy Søvndal længere og længere væk fra sine oprindelige grundholdninger.

Hvis vælgerne efter dette vender rød blok ryggen, ved Helle Thorning-Schmidt nu, hvem hun skal takke.