Der gik 82 dage, fra Mette Frederiksen gav over 1.100 minkavlere besked på at aflive alle deres dyr, til minkavlere fik deres erstatning på plads.

Mette Frederiksens ulovlige ordre ender med at koste statskassen mellem 15,5 og 18,8 mia. kroner

Men bag minkskandalen og den historisk dyre aftale gemmer der sig et forløb, som andre politikere beskriver som 'absurd' og 'uværdigt for minkavlerne'.

Mens Mette Frederiksen 10. januar – live på TV 2 – indikerede, at de andre partier trak forhandlingerne i langdrag, havde regeringen ikke holdt et reelt forhandlingsmøde med flere partier i over halvanden måned. Kun drøftelserne med Venstre var intense på det her tidspunkt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) på besøg hos minkavler Peter Hindbo ved Kolding. Hun havde tårer i øjnene, da hun mødte pressen efter besøget. Her gav hun samtidig den første undskyldning for de tumultariske uger, der har ført til, at minkerhvervet reelt er nedlagt i Danmark. CV19. Covid-19, corona, coronavirus.
Statsminister Mette Frederiksen (S) på besøg hos minkavler Peter Hindbo ved Kolding. Hun havde tårer i øjnene, da hun mødte pressen efter besøget. Her gav hun samtidig den første undskyldning for de tumultariske uger, der har ført til, at minkerhvervet reelt er nedlagt i Danmark. CV19. Covid-19, corona, coronavirus. Foto: Mads Nissen
Vis mere

Imens ventede minkavlerne på, om de var købt eller solgt. Om de potentielt skulle gå fra hus og hjem.

»Regeringens rolle i minkskandalen har været et absurd teater. Og det pisser mig af, når Mette Frederiksen toner frem på TV 2 og fortæller, at man skynder sig og inddrager alle partier, når regeringen i virkeligheden har siddet på hænderne i månedsvis,« siger Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører i Dansk Folkeparti.

Han valgte ligesom De Konservative, Nye Borgerlige og Enhedslisten at forlade forhandlingslokalet mandag aften.

»Vi har ikke haft et reelt forhandlingsmøde i to måneder, og så bliver vi praktisk talt bedt om at skrive under eller forlade lokalet,« siger han.

Konservatives Rasmus Jarlov forlader forhandlingerne, ved et doorstep på stengangen i Finansministeriet, mandag den 25. januar 2021.. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)
Konservatives Rasmus Jarlov forlader forhandlingerne, ved et doorstep på stengangen i Finansministeriet, mandag den 25. januar 2021.. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

B.T. har talt med flere kilder tæt på forhandlingerne. De fortæller om et forvirrende forløb, der har holdt minkavlerne på pinebænken unødigt længe.

Hos De Konservative oplevede man, at forhandlingerne pludselig stoppede for over to måneder siden – fra den ene dag til den anden.

»De første to uger af november var regeringen meget interesseret i en hurtig aftale. Der var op til tre forhandlingsmøder om dagen. Men derefter har vi stort set ikke forhandlet, og det har ikke været en værdig måde at behandle minkavlerne på,« siger finansordfører Rasmus Jarlov (K).

Faktisk var man tæt på en aftale allerede i midten af november. Der lå et aftaleudkast 18. november, som lød på 9,5 til 13 mia. kroner

(ARKIV) Mink aflives på minkfarm ved Næstved, fredag den 6. november 2020.Måneders forhandlinger er nu endt med en aftale om kompensation til hele minkerhvervet på op mod 19 milliarder kroner, blev flertal mandag aften enige om. Det skriver Ritzau, tirsdag den 26. januar 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Mink aflives på minkfarm ved Næstved, fredag den 6. november 2020.Måneders forhandlinger er nu endt med en aftale om kompensation til hele minkerhvervet på op mod 19 milliarder kroner, blev flertal mandag aften enige om. Det skriver Ritzau, tirsdag den 26. januar 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Men sidenhen gik forhandlingerne i stå. Og de andre partier kunne pludselig ikke komme i kontakt med erhvervsminister Simon Kollerup, som på det tidspunkt stod for minkforhandlingerne.

Senere skulle det vise sig, at han var blevet sygemeldt med et mavesår. Men det blev først meldt offentligt ud 8. januar.

Derfor måtte forhandlingerne rykkes til Finansministeriet, hvor skatteminister Morten Bødskov vikarierer for en barslende Nicolai Wammen.

Det forsinkede endnu en gang udsigten til en erstatning til minkavlerne.

Troels Lund Poulsen (V) har forhandlet tæt med regeringen de seneste to uger om erstatningen til minkavlerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Troels Lund Poulsen (V) har forhandlet tæt med regeringen de seneste to uger om erstatningen til minkavlerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Mens nogle partier stort set kun blev inviteret til orienteringsmøder i januar, hvor de ikke engang kunne få udleveret aftaleudkastet, var Venstres chefforhandler, Troels Lund Poulsen, i tæt forhandling med Morten Bødskov.

Det skal retfærdigvis sige, at der har været en tæt dialog i den borgerlige blok om kravene til minkaftalen.

»Men det har været meget tydeligt, at regeringen ville have Venstre med – koste, hvad det koste vil,« siger Hans Kristian Skibby.

Ifølge B.T.s oplysninger sendte Venstre en byge af krav afsted mod S-regeringen, og flere gange måtte regeringen forhøre sig hos EU, om Venstres mange krav overhovedet var lovlige.

(ARKIV) Mink aflives på minkfarm ved Næstved, fredag den 6. november 2020.Måneders forhandlinger er nu endt med en aftale om kompensation til hele minkerhvervet på op mod 19 milliarder kroner, blev flertal mandag aften enige om. Det skriver Ritzau, tirsdag den 26. januar 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Mink aflives på minkfarm ved Næstved, fredag den 6. november 2020.Måneders forhandlinger er nu endt med en aftale om kompensation til hele minkerhvervet på op mod 19 milliarder kroner, blev flertal mandag aften enige om. Det skriver Ritzau, tirsdag den 26. januar 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I søndags var nogle partier så indkaldt til individuelle møder i Finansministeriet. Her blev partierne, som B.T. har talt med, præsenteret for en powerpoint med overskrifter.

Hvad der helt præcist stod i den store milliardaftale, som de dagen efter skulle skrive under på, kunne de ikke få at vide.

Mandag aften var det så afgørelsens time. 82 dage efter Mette Frederiksen – uden lovhjemmel – gav minkavlerne besked på at aflive deres dyr, skulle erstatningen på plads.

Partierne mødte op i Finansministeriet klokken 19. Men hurtigt stod det klart, at punktummerne var sat, og hvis man ikke var enig, måtte man forlade bordet.

Fungerende finansminister Morten Bødskov. Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance præsenterer en aftale om erstatning til minkavlere og følgeerhverv ved et doorstep på stengangen i Finansministeriet, mandag den 25. januar 2021.Måneders forhandlinger er nu endt med en aftale om kompensation til hele minkerhvervet på op mod 19 milliarder kroner, blev flertal mandag aften enige om. Det skriver Ritzau, tirsdag den 26. januar 2021.. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)
Fungerende finansminister Morten Bødskov. Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance præsenterer en aftale om erstatning til minkavlere og følgeerhverv ved et doorstep på stengangen i Finansministeriet, mandag den 25. januar 2021.Måneders forhandlinger er nu endt med en aftale om kompensation til hele minkerhvervet på op mod 19 milliarder kroner, blev flertal mandag aften enige om. Det skriver Ritzau, tirsdag den 26. januar 2021.. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

»Regeringen afviste alt, hvad der blev spillet på bordet. Så det var reelt 'take it or leave it',« siger Rasmus Jarlov.

Fungerende finansminister Morten Bødskov afviser kritikken i et skriftligt svar:

»Det er ikke et billede af forhandlingerne, som jeg kan genkende. Jeg har løbende været i dialog med partierne, og aftalen om mink er indgået med et bredt flertal i Folketinget, herunder flere partier i blå blok. Det er helt naturligt, at man under et forhandlingsforløb nærmer sig nogle partier mere end andre. Det er jo sådan set det, forhandlinger går ud på.«