Rigtig mange danskere oplever irriterende prisfejl ved kassen i supermarkedet, men hvis de var i Canada, ville det være en gevinst. Her udbetaler flere kæder nemlig en 'bøde' til kunden, hvis en vare går ind til en højere pris i kassen, end den står til i butikken.

»Hvis man gjorde noget lignende i Danmark, ville det få kæderne til at gøre en seriøs indsats, tror jeg.«

Sådan lyder vurderingen fra Mogens Bjerre, forsker og ekspert i detailhandel hos CBS.

B.T. har spurgt de danske supermarkedskæder, om de kan se sig selv i en lignende model. Svarene vender vi tilbage til.

Ordningen i Canada er et branchekodeks, som er blåstemplet af forbrugermyndigheder og detailbranchen selv. Den hedder ’Scanner Price Accuracy Code’ og er en ordning, supermarkederne aktivt tilmelder sig og skilter med.

Oplever kunden en prisfejl, som er under 10 canadiske dollars – lige knap 50 kroner – får kunden varen gratis. Er prisfejlen på mere end 10 dollars, får kunden 10 dollars i rabat.

»Hvis man indførte det her i Danmark, ville man gøre problemet mere synligt. Hvert supermarked ville få en udgiftskonto, hvor distriktschefen ville komme forbi en gang imellem og sige: ’hvorfor er udgiften til prisfejl så høj?’ Det kunne motivere til at gøre noget ved det her problem,« siger Mogens Bjerre.

Men hvad siger de danske supermarkedskæder til en ordning, hvor man får ’bøder’ for at sjuske med prisfejl? Det spørgsmål har B.T. stillet kæderne.

Mest åben for tiltaget er umiddelbart tyske Lidl:

»Vi synes, den canadiske løsning er interessant. Den vil indgå i vores overvejelser for fremtiden,« oplyser Morten Vestberg, pressemedarbejder i Lidl.

Også Coop, der driver Fakta, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Kvickly, er relativt positivt stemt.

»Hvis det bliver branchestandard, vil vi gerne se på det,« skriver pressechef Jens Juul.

I Salling Group, der driver Netto, Bilka og Føtex erklærer man sig klar til at tage en dialog om, hvordan man som branche kan finde løsninger på problemet.

Kun Aldi skriver, at de ikke er tilhængere af model, der systematisk udløser økonomisk kompensation.

Mogens Bjerre mener, at branchen bør tage imod idéen om en samlet brancheindsats med åbne arme.

»Jeg undrer mig faktisk over, at der ikke er nogen, der allerede har gjort det her og skilter med det. Det ville være god branding,« siger Morgen Bjerre og uddyber:

»Jeg tror sagtens, at man som branche kunne blive enige om et fælles kodeks. Det ville sende et signal til kunderne om, at man tager problematikken alvorligt.«

Helt generelt tror Mogens Bjerre dog ikke meget på, at supermarkederne kommer til at dæmme op for de mange prisfejl.

»Der er kommet en masse løfter om bod og bedring, og så satser de nok på, at alle glemmer det hele igen. Jeg skal se det, før jeg tror det,« siger Mogens Bjerre.

Så hvis B.T. laver en lignende artikelserie om to år, er der så færre prisfejl, tror du?

»Jeg ville elske at se det, men jeg frygter, at der ikke er sket noget som helst,« siger Mogens Bjerre.