Da Lars Barfoed havde vippet Lene Espersen af pinden, blev han samme aften interviewet i Deadline på DR2.

En gylden mulighed for at sætte dagsordenen blandt velstillede, potentielle vælgere, og konklusionen var klar: Barfoed ville bruge sin troværdighed, erfaring og noble ydre til at genskabe respekten om de klassiske konservative dyder: Han appellerede til kernevælgerne, herunder den lille, selvstændige erhvervsdrivende, der slås mod bureaukrati, højt skattetryk og en finanskrise, hvor folk ikke kan - eller vil - betale deres regninger.

Det er en konservativ dyd at kunne svare enhver sit, og samtidig sørge for at der er penge til overs til at hjælpe de svage i samfundet. Netop derfor rammer Henriette Kjær-sagen Barfoed ekstra hårdt. Vi har nemlig at gøre med noget så sjældent som en politisk ordfører og gruppeformand, der med sine handlinger går stik imod det, som partiformanden desperat prøver at genopbygge.

Sammen med sin samlever, Erik Skov Pedersen, er Henriette Kjær blevet dømt som dårlig betaler mange gange. Et par af de seneste tilfælde er gået ud over små erhvervsdrivende, der - naivt - troede, at en konservativ toppolitiker selvfølgelig ville betale en regning, når arbejdet var udført. Men havemanden og vvs-manden, der havde udført arbejde for parret for henholdsvis 25.137 og 16.800 kr., måtte gå den tunge og besværlige gang til retten for at få deres penge.

Henriette Kjærs svar var ikke en undskyldning eller en beklagelse, men at ingen jo ’havde lidt’ fordi håndværkerne havde fået pengene til syvende og sidst, da retten fik afsagt sin kendelse.

En bemærkning, der er uden respekt for folk, der har udført et stykke bestilt arbejde. Vi kan alle komme i økonomiske problemer, og vi skal alle have chancen for at komme videre. Derfor har Henriette Kjær også fint kunnet fortsætte sin politiske karriere efter 2005, hvor hun og samleveren røg ind i et økonomisk morads.

Problemet er, at parret ikke har taget konsekvensen og tilsyneladende ikke skruet ned for forbruget. De lever et luksusliv i overhalingsbanen for lånte penge, fortæller svigermoderen og flere retsudskrifter.

Henriette Kjær har mistet sin troværdighed som konservativ frontfigur og kan umuligt stå som garant og forbillede for gode, borgerlige værdier. Og slet ikke som politisk ordfører, der skal pukke på S-SFs manglende økonomiske ansvarlighed og samtidig forsvare Løkke-regeringens nye toner om mådehold.

Hvis Kjær vil give Lars Barfoed og De Konservative en reel chance for en ny start, må hun træde tilbage som gruppeformand og politisk ordfører. Og endegyldigt få ryddet op i en økonomi, der er løbet løbsk.