Kristian Jensen skal ikke længere være næstformand for Venstre.

Med tårer i øjnene trak Kristian Jensen sig for kort tid siden som næstformand.

Det blev officielt for kort tid siden, da Kristian Jensen gav en orientering til den fremmødte presse ved Cornwell Keller Park i Vejle.

»Jeg har igennem længere tid og med stadig mere alvor lyttet til vores bagland, som ønskede et nyt formandskab. Jeg ønsker ikke, at min person skal stå i vejen for fremgang i Venstre,« lød det fra en tydelig rørt Kristian Jensen, som tilføjede:

Kristian Jensen trækker sig som næstformand for Venstre. Pressen under Venstres hovedbestyrelse møde på Hotel Comwell i Brejning nær Vejle, lørdag den 31. august 2019. Lars Løkke Rasmussen trækker sig som formand.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Kristian Jensen trækker sig som næstformand for Venstre. Pressen under Venstres hovedbestyrelse møde på Hotel Comwell i Brejning nær Vejle, lørdag den 31. august 2019. Lars Løkke Rasmussen trækker sig som formand.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Og derfor har jeg meddelt hovedbestyrelsen, at jeg trækker mig som næstformand,« sagde Kristian Jensen, som dog ikke lagde skjul på sin skuffelse.

»Det tror jeg slet ikke, der er ord, der kan beskrive.«

Meldingen kommer efter det forretningsudvalgsmøde i Venstre, som har foregået siden fredag på Comwell Keller Park i Vejle.

Her skulle udvalgets 24 repræsentanter for alle Venstres fem regionsbestyrelser fremlægge deres holdninger til formandskabet i Venstre efter længere tids uro i Venstre, hvor dele af baglandet samt enkelte medlemmer af Folketinget har bedt Løkke og Jensen om at gå af som henholdsvis formand og næstformand.

Det er nu en realitet, efter både Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen nu er fortid i partiet. Kristian Jensen indrømmede også lørdag, at han måske burde havde håndteret hele balladen i Venstre anderledes.

»Når jeg står her i dag og trækker mig, så er der nok et eller andet, jeg skulle have gjort anderledes.«

Kristian Jensen ville ikke komme ind på, hvad han skal fremover. Han påpegede i stedet, at han 'er folketingsmedlem, og der er masser at tage fat på'. Hvem der fremover skal styre ledelsen i Venstre, havde Kristian Jensen ingen interesse i at kommentere.

»Det har jeg ingen anelse om, og det synes jeg ikke, jeg skal blande mig i,« forklarede han ganske klart.