Ifølge landets aviser kan gårsdagens skatteaftale blive begyndelsen til enden for regeringen.

»Krise«, »chok« og »mistillid«. Ordene kan læses igen og igen i avisernes dækning af skatteaftalen mellem regeringen, Venstre og Konservative. Både blandt avisernes politiske redaktører, kommentatorer og i avisernes ledere er der enighed om, at regeringen går en uhyre svær fremtid i møde. Det skriver b.dk.Enkelte steder sås der sågar tvivl om, hvorvidt regeringen overhovedet kan danne flertal for sin kommende finanslov, efter Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen i går erklærede, at partiet ikke længere er regeringens støtteparti.

Fra Ekstra-Bladet til Jyllands-Posten sås der tvivl om, hvorvidt regeringen kan overleve efter gårsdagens aftale. Eksempelvis hæfter Jyllands-Postens politiske redaktør, Christine Cordsen, sig særligt ved forestående problemer i regeringspartiernes respektive baglande samt det sårede forhold til Enhedslisten.

- Skatteaftalen med V og K indebærer stor risiko for ballade i Socialdemokraterne og SFs bagland. Efter måneder med elendige meningsmålinger og anklager for løftebrud havde mange håbet på en rød skattereform med Enhedslisten. Kritikerne i S og SF er især bekymrede over den sociale profil i skatteaftalen, skriver Christine Cordsen.

Hun påpeger, at konsekvensen af forløbet og den nye splid med Enhedslisten kan blive, at regeringen ikke kan danne flertal i de kommende finanslovsforhandlinger, hvorfor regeringen må gå af.

Udråber Venstres som de store vindere

Jyllands-postens politiske redaktør udråber Venstre som de helt store vindere efter gårsdagens aftale. Forløbet omkring skatteaftalen, hvor regeringen først forhandler med Enhedslisten for siden at indgå en aftale over midten, har slået skår i forholdet mellem regeringen og liste Ø, ikke mindst i deres fremtidige samarbejde.

Ifølge Jyllands-Posten er Enhedslistens reaktion, og de problemer den medfører for regeringen, netop, hvad Venstre havde håbet på.

Også Politikens politiske redaktør, Mette Østergaard, konkluderer, at de borgerlige partier er de største vindere.

- De borgerlige er ironisk nok dem, der kommer bedst ud af aftalen. Efter en lille uge (...) står Venstre tilbage med en aftale, der giver markante skattelettelser og freder boligejerne. Det er et resultat, som Venstre og de konservative ikke engang kunne opnå, da de selv sad ved magten, skriver Mette Østergaard.

Den samme konklusion kan spores i Informations kommentar til aftalen.

- Hvis Venstre i forløbet er lykkedes med noget, er det at udstille, hvor afhængig den siddende regering er, af de borgerlige for at kunne gennemføre sit eget program, skriver Informations Amalie Kestler med henvisning til regeringens målsætning om øgede investeringer i uddannelse og velfærd.

- Det provenu, som regeringen vil hente, kan den ikke hente med Enhedslisten, som modsætter sig den indbyggede sociale ubalance i mange af regeringens reformdrømme. Selv om det selvfølgelig er et svaghedstegn for regeringen at måtte overlade sin målsætning til den borgerlige opposition, er aftalen derfor en sejr for SRSF. Til gengæld er forholdet til støttepartiet næppe forbedret efter dette forløb, fortsætter Amalie Kestler.

Regeringens tvivlsomme fremtid, såvel som aftalens ambivalens, kan spores i både Politikens og Berlingskes ledere dagen derpå. Konklusionen synes begge steder at være, at aftalen er både »nødvendig« og »fornuftig« i henhold til at imødekomme de nødvendige reformer.

I Politikkens leder kan man dog læse, at regeringens fremtid afhænger af at genopbygge Enhedslistens tillid såvel som regeringens evner ved kommende forhandlinger.

- De største problemer ligger dog foran regeringen. Ændringerne af boligskatten kommer politikerne ikke uden om fremover. Og skatteforliget vil næppe skabe nye job. Derfor bliver den afgørende test for S-R-SF, om de nu kan få Venstre og De Konservative med til også at skabe offensive tiltag, der styrker folks jobmuligheder. Hvis det brede samarbejde begynder og slutter med gårsdagens forlig, ja, så er regeringen desværre kun kommet et skridt frem og to tilbage, hedder det i Politikens leder.