Asmaa Abdol-Hamid vil efter valget overveje, hvorvidt hun vil forlade Enhedslisten. Usikkert, om hun kommer ind i Folketinget.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Lad os nu se, sagde Asmaa Abdol-Hamid, da hun direkte blev adspurgt, om hun ville blive i Enhedslisten.

Den kontroversielle muslimske kandidat blev mødt af et pressekorps, der var en statsminister værdig, og hun ville ikke lægge skjul på, at det sidste halve år havde været en hård tid.

- Men jeg føler mig ikke ansvarlig for, at partiet gik tilbage med to mandater. Derimod tror jeg, at jeg har fået nogle nye mennesker til at stemme på Enhedslisten, og jeg håber, at jeg har åbnet mulighed for noget nyt i dansk politik, sagde Asmaa Abdol-Hamid.

- Jeg er skuffet over, at regeringen kan fortsætte, og jeg er meget træt af Pia Kjærsgaard, sagde Asmaa Abdol-Hamid, der ikke ved, om hun kom i Folketinget.

Umiddelbart ser det p.g.a. Enhedslistens tilbagegang ikke sådan ud, men de personlige stemmetal kendes først i løbet af onsdagen.