Grønlænderne kan ikke længere spille på flere heste. 

Dét er prisen for Grønland i den nye aftale mellem USA, Danmark og Grønland, vurderer Jon Rahbek-Clemmensen, lektor hos Forsvarsakademiet.

»Ingen kommer til at stoppe grønlænderne i at sælge rejer eller fisk til Kina. Men Kina er nu begrænset og kan ikke etablere store anlæg som lufthavne, havne og teleinfrastruktur,« siger han.

Danmark, Grønland og USA underskrev tirsdag en ny sikkerhedsaftale for Arktis. Det skete i New York i forbindelse med FNs Generalforsamling.

I den nye aftale får USA to nye baser på Grønland, der skal etableres ved Narsarsuaq og Mestersvig. Derudover vil amerikanernes nuværende base på Grønland, Pituffik Space Base, blive moderniseret. 

Ifølge præsident Donald Trump giver aftalen USA 'permanent kontrol' over sikkerheden i Grønland. Sådan står der dog ikke i teksten.

Trump siger også, at USA får det afgørende ord om følsomme investeringer fra lande uden for den vestlige alliance. Dette fremgår heller ikke af aftalen.

Danmark og Grønland skal nemlig begge inkluderes. 

»Danmark og Grønland lover at indføre lovgivning, der udpeger særlige lande og sektorer, der har investeringer i en vis størrelse, hvor man skal være varsom. Så alle tre lande skal høres. Det er ikke helt som Trump udlægger det, selvom det i ånden er det samme,« udtaler Rahbek-Clemmensen.

Jon Rahbek-Clemmensen. Ph.d. i International Politik, lektor og sektionschef for Sektion for Strategi og Stormagtskonkurrence, Institut for Strategi og Krigsstudier. Foto: Forsvarsakademiet

Stater og investorer, der ikke er NATO-medlem, NATO-partner eller EU-land kan ikke længere investere i kritisk infrastruktur. De må ikke få kontrol eller betydelig indflydelse i kritiske sektorer såsom havne og miner, medmindre de tre parter er enige om, at det ikke truer sikkerheden.

Det er Grønland, der skal håndhæve det via screeningslove, i samarbejde med Danmark og efter konsultation med USA.

Ved første øjekast virker det til, at grønlænderne taber suverænitet, fordi USA holder Kina og Rusland ude i flere sektorer. Men sådan burde det ikke tolkes: 

»Man gør det på en meget smart måde. Danmark og Grønland laver lovgivningen, dermed afgiver man ikke suverænitet,« siger Rahbek-Clemmensen og tilføjer, at suverænitet her forstås som, hvem der laver lovgivningen, når et land indgår en aftale.

Stormagternes metoder

Aftalen fremstilles som en løsning på truslen om, at USA ville tage Grønland med magt. Problemet er løst på kort sigt, men aftalen kan betyde at fremtidige krav fra USA bliver endnu lettere, mener Rahbek-Clemmensen.

»Det viser, at trusler virker. Trump kører diplomati ved at puste sig op og true folk og sætter så rammerne for forhandlinger. Men det her var ikke stor statsmandskunst, når man sammenligner det med den interne krise i NATO med, hvad amerikanerne har fået ud af det.«

Hvis metoden var trusler, belønner vi så afpresning?

»Sådan er international politik, de store bestemmer. Men Grønland er ikke revet ud af rigsfællesskabet, og vi risikerer ikke at blive angrebet af vores vigtigste allierede. Nu kan NATO-samarbejdet handle om andet end Grønland, så aftalen løser meget sikkerhedspolitisk.«

Tilbage står spørgsmålet om det kan udelukkes, at USA vil tage Grønland med militær magt, som Trump tidligere har talt om. 

Det undlod præsidenten at svare på ved aftalens underskrivelsesceremoni.