Der er en masse, der er værd at hæfte sig ved i den dugfriske sikkerhedsaftale om Grønland. Men én ting er særligt interessant.

Det fortæller Marc Jacobsen, som er lektor på Forsvarsakademiet og forsker i arktisk sikkerhedspolitik, der har nærlæst aftalen, nu til B.T.

»Der, hvor det for alvor bliver særligt interessant, det er afsnittet om, hvilke lande der har lov til at lave investeringer i Grønland.« siger han.

Marc Jacobsen henviser helt konkret til det afsnit, man finder øverst på side syv i aftalen. 

Her fremgår det, at stater udenfor for NATO og EU som udgangspunkt ikke må få kontrol, betydelig indflydelse eller adgang til oplysninger i særligt følsomme sektorer i Grønland.

»Det er noget nyt. Trump har hele tiden talt om, at han har vetoret over, at fjender ikke må få indflydelse, men her står det tydeligt, at der er tale om ikke-NATO og ikke-EU-lande. Og Grønland har tidligere rakt hånden ud til Kina, så dette er en reel ændring.«

Derudover understreger Marc Jacobsen, at aftalen respekterer det danske kongeriges suverænitet, er en forlængelse af 1951-aftalen, og at Nato bliver nævnt flere steder.

»Det er rigtig godt for Danmark. Derudover står der også, at aftalen er for evigt. Det havde vi forventet,« siger forskeren og fortsætter:

»Alt i alt er aftalen ikke så markant ændret fra den tidligere, som vi havde frygtet.« 

Trump har ofte talt om, at han vil have ejerskab over Grønland. Det har han ikke fået, som det står i aftalen. Er det et nederlag for ham?

»Hvis man så med på pressemødet, efter parterne havde skrevet under, så kan man i hvert fald sige, at journalisterne forsøgte at spørge ham ind til netop det. Men han bed ikke på. Det var overraskende disciplineret,« siger han og fortsætter:

»Men Trump er også et sted lige nu, hvor han virkelig har brug for den her sejr, så han kan fremvise den til det kommende midtvejsvalg. Så den ejerskabs-angrebsfront skal lukkes ned.«

Du kan følge de seneste reaktioner på den historiske aftale HER.