Arbejdspligten fyldte meget, da SVM-regeringen og flere borgerlige partier aftalte den som en del af kontanthjælpsreformen, men den omfatter foreløbig færre end ventet.

I april var 7285 borgere omfattet af arbejdspligten, som skulle gøre flere ikke-vestlige kvinder på offentlig forsørgelse til en del af arbejdsmarkedet.

- Jeg er rigtig glad for, at arbejdspligten er kommet godt fra start, og at kommunerne har taget opgaven på sig.

- Der er mennesker, som - for nogles vedkommende - har været nærmest passive i årevis på den midlertidige kontanthjælp, men nu har fået en mere aktiv uge. Deres børn ser, at de kommer afsted om morgenen, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Da aftalen om arbejdspligt blev indgået i 2023, lød skønnet, at omkring 22.000 personer samlet ville blive omfattet, når ordningen var indfaset. Men i april var det 7285 borgere.

Det viser nye tal fra Jobindsats, som Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort.

Med arbejdspligten kan ledige sættes til at udføre nyttearbejde i 37 timer om ugen for at få kontanthjælp.

Forskningschef i arbejdsmarked for Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt mener, at tallet er lavt, og fremhæver, at man før har sænket forventningerne til 13.000 på grund af en generelt god økonomi i samfundet.

- Det skyldes ikke, at flere er blevet fritaget, da ministeriet selv regnede med en del. Jeg vurderer derfor, at det fortsat skyldes de gunstige konjunkturer, siger han i en skriftlig kommentar.

Ministeren mener, at ordningen er en succes, fordi man generelt har en historisk høj beskæftigelse, hvilket gør målgruppen lavere.

- Vi har set en historisk høj beskæftigelse i de senere år. Vi har aldrig haft så mange mennesker i arbejde, og nogle af dem kommer faktisk fra den her gruppe, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Af de 7285 havde 5905 personer fået en beskæftigelsesrettet indsats.

Det svarer til 81 procent.

Ministeren fremhæver, at hver femte blandt dem, der fik en beskæftigelsesrettet indsats, havde ordinære løntimer på arbejdsmarkedet.

- Der er en gruppe, som ikke har haft fodfæste på arbejdsmarkedet i måske 10-15 år. For nogles vedkommende er det en kæmpe succes, at hver femte faktisk har haft ordinære løntimer.

- Hvis du kommer ud på en arbejdsplads, og de så faktisk har brug for ordinære medarbejdere, og at du så byder ind på det, og at du kan bruges, så er det på alle måder en stor succes, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Tallene viser store forskelle mellem kommunerne.

I 37 kommuner havde mellem 60 og 80 procent fået en beskæftigelsesrettet indsats i april.

I tre kommuner havde under halvdelen af personerne i arbejdspligt fået en beskæftigelsesrettet indsats.

Det kan ifølge Jacob Nielsen Arendt dække over, at reformen implementeres samtidig med en stor beskæftigelsesreform, og at nogle kommuner er små.

Reformen skulle forenkle reglerne og blev fuldt indfaset i 2026.

RITZAU