I en række af landets største danske byer har det ved dette års kommunal- og regionalvalg været mindre populært end tidligere at brevstemme.
Det viser en optælling i Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg.
I år har 42.618 personer brevstemt i de fire ovennævnte byer. Det svarer til et fald på næsten ti procent fra rekordåret 2021.
Omvendt ser det ud i Københavns Kommune, hvor antallet er steget en smule sammenlignet med det seneste valg.
I alt har godt 42.000 af kommunens borgere valgt at brevstemme i år. De udgør 7,8 procent af de stemmeberettigede i kommunen.
Det er en stigning på knap et procentpoint fra det seneste valg.
Ved kommunal- og regionalvalget i 2021 brevstemte sammenlagt 10,1 procent af de stemmeberettigede. Det var en kraftig stigning og rekord, hvilket kan skyldes udbruddet af corona.
I 2017 blev 5,7 procent af stemmerne afgivet før valgdagen.
Generelt har antallet af brevstemmer været stigende siden kommunal- og regionalvalget i 2009.
Fredag var sidste mulighed, hvis man ville brevstemme til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg, som finder sted tirsdag.
Man kan brevstemme i hvilken som helst kommune - dermed ikke kun i den kommune, man bor i.
Nogle brevstemmer, fordi de på grund af arbejde har svært ved at få tid på selve valgdagen - andre vil bare gerne selv bestemme datoen.
Kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch har tidligere sagt, at det at brevstemme kan betyde, at flere går glip af fællesskabet omkring det at afgive sin stemme.
Brevstemmer kan få en betydning for kommende vælgere, hvis de går glip af oplevelsen ved at følges med forældrene på valgdagen, lød det.
- Valg bygger på fællesskab, og køer ved valgstedet er et symbol på, at her foregår noget, der er vigtigt, har han tidligere sagt til Ritzau.
/ritzau/
