Det var en anden side af Mette Frederiksen (S), som nationen fik at se torsdag aften, end vi har været vant til.
En blødere og mindre påstået fejlfri version af statsministeren, vurderer kommunikationsekspert Anna Thygesen.
»Hun har erkendt, at hun ikke har lyttet ordentligt, og at nytårstalen kan blive hendes sidste. Ydmygheden klæder hende,« siger hun til B.T. og fortsætter:
»Hun talte også om følelser og om at have været for hård. Det er nyt fra en statsminister, der ellers er kendt for kontrol og autoritet.«
Ifølge B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup, var det da også nødvendigt, at Mette Frederiksen torsdag var en mere ydmyg udgave af sig selv.
Der var simpelthen behov for mere øjenhøjde, mere medmenneskelighed, mere nærhed.
»Hun går nu fra rollen som en fejlfri-kriseleder, der sågar er blevet nævnt som en af Europas mest magtfulde til i stedet at prøve at positionere sig som mere menneskelig,« siger Anna Thygesen.
Pointen står Anna Thygesen - og Henrik Qvortrup - ikke alene med.
I B.T.-podcasten Borgerlig Tabloid har også Dansk Folkeparti-veteranen Pia Kjærsgaard efterspurgt noget mere nærhed fra statsministeren.
»Hver gang hun med sit TV-hold er ude at besøge en daginstitution eller plejehjem, så tænker jeg: 'Hvor er smilet i dine øjne, Mette Frederiksen?« har det lydt fra Pia Kjærsgaard.
Men selvom Mette Frederiksen nu øjensynligt giver den som den ydmyge og selvreflekterende statsminister, er hun ikke »home-safe.«
I hvert fald ikke ifølge Anna Thygesen:
»Mette Frederiksens forsøg på at charme sig ind hos de socialdemokratiske vælgere kommer nok for sent, selvom nogen vil sige, at vi ikke var kommet godt igennem kriserne uden hende.«
Tricket er ikke ukendt blandt statsledere på globalt plan.
Ifølge forfatter Sigge Winther Nielsen var det netop en form for »masochist-strategi,« der sikrede den tidligere britiske premierminister Tony Blair sejren i 2005.
Han var trængt helt i defensiven, hvorfor strategien lød at lade ham stille op til fjendtlige interviews, møde vrede vælgere, lytte - og erkende.
Til sidst, når Blair lå helt forslået tilbage, skulle vælgerne kigge på oppositionen og indse, at han alligevel var den bedste statsleder.
»Men problemet er, at hun ikke er mere konkret. Eksempelvis med den der fødevarecheck. Så det bliver mest af alt en retorisk selvransagelse,« siger Anna Thygesen.
Blair fik sin tredje periode. Om Mette Frederiksen, er ligeså heldig vil de næste ti måneder vise.