Anna Mee Allerslev har bedt embedsværk hjælpe med en tilladelse til hendes private vens storstilede byggeprojekt.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) bliver nu involveret i en ny sag.
BT kan i dag fortælle, at Anna Mee Allerslev har brugt sin borgmestertitel til at hjælpe Øens Murerfirma, hvis indehaver Jan Elving er borgmesterens private ven.
I en mail sendt 14. oktober 2016 beder hun direktøren i Teknik- og Miljøforvaltningen om at hjælpe med at give en tilladelse i en stor byggesag, som Øens Murerfirma havde liggende til sagsbehandling i forbindelse med et projekt på Øens Murerfirmas grund i Kløverparken på Amager.
Og året forinden stiller Anna Mee Allerslev intet mindre end 45 spørgsmål til Borgerrepræsentationen om mulighederne for at forbedre rammebetingelserne for industrigrunden Kløverparken på Amager i København. Her ejer Jan Elvings murerfirma en 60.000 m2 stor matrikel, som er købt for 150 mio. kroner.
Sagerne kommer, efter at BT tidligere har afsløret, hvordan Anna Mee Allerslev i strid med de nedskrevne regler for Københavns Rådhushal kvit og frit lånte rådhushallen til sin bryllupsreception og dermed sparede den normale lejeudgift på 65.000 kroner. I sidste uge valgte hun efter ugers pres at betale for lejen.
BT har også tidligere kunne fortælle, hvordan hun til sin 30 års fødselsdag lånte et festlokale af Jan Elving uden at betale for det. Da Jan Elving er samarbejdspartner med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kritiserede eksperter lånet for at være en gave i strid med forvaltningsreglerne. Det var i den forbindelse, at såvel Anna Mee Allerslev som Jan Elving over for BT understregede, at de er private venner.
Ifølge Steen Rønsholdt, der er professor emeritus i forvaltningsret fra Københavns Universitet, sætter borgmesterens indblanding i byggesagen borgernes tillid til kommunens forvaltning på prøve.
»Sagen kan give et indtryk af nepotisme. Det kan se ud som om, hun forsøger at bruge sin position som borgmester i kommunen til at fremme en sag for en privat ven. Så med en juridisk betegnelse kan det ligne et forsøg på at øve usaglig interessepåvirkning på en sag,« forklarer Steen Rønsholdt og tilføjer:
»Det er et problem, fordi det er et vigtigt hensyn til al forvaltning, at borgerne har tillid til, at forvaltningen sker på sagligt grundlag. Borgerne skal ikke være i tvivl om, at det går sagligt til. Den tillid kan her siges at blive sat på en prøve,« siger Steen Rønholdt.
Omdrejningspunktet for byggesagen er et samarbejde mellem Jan Elving og koncertarrangørerne Tap1 om sammen at bygge fabrikshallerne - som ligger på Øens Murerfirmas matrikel og er ejet af samme firma - om til et spillested.
Men Jan Elving og Tap1 manglede i oktober sidste år en tilladelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen til at gå i gang, og derfor skrev Anna Mee Allerslev 14. oktober 2016 til Teknik- og Miljøforvaltningens direktør:
'Jeg kan forstå på Tap1 og Øens, at de afventer svar fra jer på deres byggesag.
De søgte i juni. Men har desværre ikke fået svar til trods for, at dine gode folk har forsikret dem om, at deres sag burde være uproblematisk,' skrev Anna Mee Allerslev til direktør Torben Gleesborg i mailen, som BT er i besiddelse af.
Hun fortsatte:
»Udover, at den konkrete byggesag er vigtig nu og her, har byggesagen forsinket selve deres ansøgning om et nyt plangrundlag for Kløverparken, der skal muliggøre, at Tap1 kan drive kulturbegivenhed og virksomhed der. De er ved at gå konkurs, så det haster med byggesagen, så de kan komme videre med selve ansøgningen om plangrundlaget. Skal jeg bede om en officiel status, eller kan du hjælpe dem med deres sag, så de kan komme videre?« skrev Anna Mee Allerslev.
Fire dage senere gav forvaltningen byggetilladelse til at ombygge Jan Elvings fabrikshaller.
Sagen om de 45 spørgsmål til Borgerrepræsentationen tager afsæt i de politiske drøftelser i forbindelse med 'Kommuneplan 2015'. Det er her, at Borgerrepræsentationen blandt andet tager stilling til, om der skal tillades eksempelvis anden udnyttelse af eksisterende erhvervsbyggerier eller bygning af privatboliger på eksisterende industrigrunde.
Og det er i dagene op til vedtagelsen af 'Kommuneplan 2015' i december 2015, at Anna Mee Allerslev viser stor interesse for området Kløverparken - hvor Øens Murerfirma ejer den 60.000 m2 store matrikel og i øvrigt har sit hovedsæde - og stiller 45 spørgsmål. Her spørger hun med stor detaljeringsgrad ind til grundejernes muligheder.
Området er et såkaldt perspektivområde, der kun må bruges til industri. Derfor spørger borgmesteren bl.a. ind til, om der kunne gives dispensation til at bygge boliger på grundene samt hvilke muligheder der er, hvis området kom med i 'Kommunalplan 2015'.
Spørgsmålene stiller hun til trods for, at det ligger langt uden for borgmesterens normale ressortområde.
Esben Munk Sørensen, der er landinspektør og forsker ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, har læst de mange spørgsmål, som Anna Mee Allerslev stiller.
»Alle spørgsmålene handler om at få lagt specifikke arealer og ejendomme ind under en anden rammebeskrivelse i kommuneplanen, så de bedre kan udnyttes bedre til bolig og erhverv. En sådan tilpasning af plangrundlaget vil selvfølgelige give de berørte grundejere en økonomisk gevinst. Enten ved at de selv udvikler deres egne ejendomme eller ved at videresælge dem til andre ejendomsinvestorer med fortjeneste på grund af den udvidede byggeret«.
»Det forekommer usædvanligt at en borgmester går så meget ind i en enkelt sag for at pleje interesser for en person i hendes eget personlige netværk. Specielt med tanke på, at det ligger uden for borgmesterens eget forvaltningsområde,« siger Esben Munk Sørensen.
Kort før vedtagelsen foreslår Radikale Venstre sammen med Konservative, at Kløverparken bliver en del af kommuneplanen, så det kan udvikles til bolig, erhverv og kultur. Det samme forslag er Jan Elving tidligere kommet med i sit høringssvar til kommunen. Forslaget får dog ikke flertal.
Sten Bønsing, der er lektor forvaltningsret ved Aalborg Universitet, siger:
»Det er på den ene side tilladt, at man som lokalpolitiker kaster sin begejstring og sit engagement over på projekter efter at have været i dialog med borgere. Og det gælder også selvom det er inden for et andet ressortområde.«
»På den anden side må hun jo ikke gå ind i en sag, hvis de er rigtigt gode venner. Men den grænse tør jeg ikke sætte.«
