BOGANMELDELSE. Denne bog må være skrevet af Privat-Henrik, for selv om han er gruppeformand og en del af ledelsen, kommer han med masser af forslag, der ikke er Socialdemokratiets politik

Køen var så lang, at den nåede helt ud på gaden, da Anker Jørgensen fyldte 90 år i juli 2012.

Det foregik på plejecenter Langgadehus i Valby vest for København, og et hav af mere og mindre fremtrædende socialdemokrater og almindelige borgere var mødt op for at hylde fødselaren.

Jeg fik øje på Henrik Sass Larsen i køen, og tænkte, at nu ville jeg prøve forbedre forholdet mellem ham og BT.  Jeg vidste godt, at Sass var sur over vores artikler om Helle Thorning-Schmidts skattesag og hans eget møde med rockeren Suzuki-Torben. Men på den anden side havde jeg skrevet venlige artikler om den folkelige Anker, så mon ikke det gik

Desuden stod Sass og snakkede med overborgmester Frank Jensen og nogle andre fremtrædende folk, og køen gik meget langsomt, for Anker skulle hilse på hver enkelt, og det tog sin tid. Så han var fastlåst i køen, og kunne ikke bare vende mig ryggen eller stikke af.

»Hej, Henrik. Skulle vi ikke drikke en kop uforpligtende kaffe, og lade fortiden være fortid,« sagde jeg og rakte hånden frem.

Sass gloede på mig, og gjorde ikke mine til at tage min udstrakte hånd.

»Det tror jeg ikke, vi skal,« mumlede han.

Frank Jensen stirrede undrende, mens samtalen udfoldede sig.

»Hør nu her, Henrik. Vi skal jo være her mange år endnu - både du og os,« sagde jeg.

»Det er ikke sikkert, I skal det,« knurrede han vredt, og så var den samtale forbi.

Sass mener altså, at han har længere levetid som politiker, end BT og Berlingske Media har som avis og mediehus. Han havde også på det tidspunkt truet med at fjerne mediestøtten fra Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen fordi de er »for borgerlige«.

Og det mener han vist stadigvæk, kan man læse i bogen, Exodus, han lige har udgivet. (Exodus er det latinske navn for Det Gamle Testamentes 2. Mosebog, der handler om jødernes udvandring fra trældommen i Egypten under Moses' ledelse.)

»Det sværeste at diskutere, er journalisterhervet. Ved den mindste kritik hyler de som stukne grise og kaster grundlove, ytringsfrihed, magtmisbrug og egen selvretfærdighed over afsenderen og konkluderer, at de som sædvanlig havde ret,« skriver han.

BT er åbenbart særligt vederstyggelig. Et afsnit om tabloidpressen har overskriften »I svinets hjerte«.

»En særlig disciplin i pressen er, hvad man kan betegne som tabloidjournalistik. Utallige er de historer, hvor kendte mennesker føler sig udsat for løgnagtige artikler eller på det groveste er blevet chikaneret i privatlivet. De må finde sig i grovkornet behandling, deciderede løgne og orkestreret manipulation, hvad angår deres profession og privatliv. Rundt om i den vestlige verden fylder hovedsageligt højreorienterede mediebureauer pengekassen op på at sætte systematisk svineri i produktion.«

Det »tyranni« vil Sass sætte en stopper for med betydelige bøder, personligt ansvar for redaktører og domme i rigtige retssale.

Lars Løkke Rasmussen bliver jævnligt kritiseret for at have svært ved at kende forskel på, hvornår han er statsminister og hvornår, han er Privat-Lars. Denne bog må være skrevet af Privat-Henrik, for selv om han er gruppeformand og en del af ledelsen, kommer han med masser af forslag, der ikke er partiets politik, f.eks. afkriminalisering af hash og hårde stoffer, loft over direktørlønninger, overskudsdeling til offentligt ansatte med gode ideer og selskabsskatter styret af EU.

Bogen udkommer ikke på et normalt forlag, men på BoD, Books on Demand, hvor enhver vist nok kan publicere hvad han vil, primært som e-bøger. Bogen er ikke specielt dårligt skrevet, men kunne have haft gavn af en redaktør, og det virker ulideligt arrogant, at Sass efter hvert kapitel opremser dets vigtigste 7-8 punkter.

Men det største problem - og den vigtigste grund til, at han kun får to stjerner - er politisk. Når Mette Frederiksens højre hånd udgiver en bog mindre end et år før Socialdemokratiet ifølge memingsmålingene overtager regeringsmagten, kunne man med rette forvente et mere gennemarbejdet udspil, der i højere grad var i tråd med, hvad man kan forvente fra en sådan regering. Sass er igang med et opgør med Thorning-Schmidts og Bjarne Corydons regeringstid 2011-15, og det er udmærket. Men danskerne vil gerne vide, hvad de i stedet får med Mette Frederiksen og Henrik Sass. Og det bliver man ikke meget klogere på med denne bog.