Der skulle bruges milliarder på at få høvlet ventelisterne ned.
Det kunne ikke gå hurtigt nok, måtte man forstå på de tre regeringspartier. I hvert fald før folketingsvalget.
Venstre gik til valg på at sætte tre milliarder af til at nedbringe ventelister i sundhedsvæsenet i 2023.
Socialdemokratiet ville bruge op til to milliarder kroner i 2023.
Og Moderaterne ville bruge 1,625 milliarder kroner til mere i løn til sygeplejersker og andre professionsuddannede sundhedsfaglige medarbejdere i 2023.
Alligevel er partierne i den nye SVM-regering nu endt på et beløb, der er mindre end det, nogen af partierne foreslog før valget.
0,2 milliarder kroner i 2022 og 0,8 milliarder i 2023 er partierne blevet enige om at afsætte til en akutpakke.
»Alle tre partier havde lovet betydeligt mere i valgkampen. Jeg kan ikke se nogen logisk grund til, at man pludselig vælger at afsætte mindre,« siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
»Det kan være ud fra en overvejelse om, at regeringen forventer, at regionerne selv vil afsætte flere penge. Det står der bare ikke noget om i regeringsgrundlaget,« siger Jes Søgaard.
Lars Løkke Rasmussen præsenterede i valgkampen Moderaternes sundhedsudspil. Her ville man afsætte i alt 1,625 milliarder kroner og give et tillæg på 2.500 kroner om måneden til professionsuddannet sundhedspersonale.
»Hvis man laver et regnestykke med, at den milliard, som man nu vil afsætte, skal smøres ud på mange sosu'er og sygeplejersker, så snakker vi et beløb på omkring 2.000 kroner om måneden. Det er der bestemt ikke noget, der tyder på, at sygeplejerskerne vil være tilfredse med,« siger Jes Søgaard.
På Christiansborg er hverken Enhedslisten eller De Konservative synderligt imponerede over SVM-regeringens kurs.
»Det er jo katastrofalt, at de tre partier allerede er på vild flugt fra deres løfter i valgkampen. Det er faktisk decideret uforståeligt, når man ser på, at alle i valgkampen var enige om, at der skulle ske noget markant meget hurtigt,« lyder det fra Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.
Han undrer sig særligt over, at den nye regering ender med at afsætte mindre end en tredjedel af det, Venstre lovede i valgkampen.
»Det er et klokkeklart løftebrud. Samtidig sender det helt utrolig dårligt signal til sundhedspersonalet, der virkelig havde en berettiget forventning om noget andet end det, der bliver disket op med her,« siger Peder Hvelplund.
Også Per Larsen, der er sundhedsordfører hos De Konservative, undrer sig over, hvorfor de tre partier pludselig vil sætte færre penge af, end de hver især gik til valg på.
»Det er godt nok mærkeligt. Vi kan jo se, at det står skidt til med ventelisterne derude. Det er enormt vigtigt, at man tager det her seriøst og samtidig er med til at sørge for, at regionerne bedre kan fastholde deres personale,« siger Per Larsen.
Han tøver ikke med at kalde prioriteringen for et »klart løftebrud« fra alle tre regeringspartier.
»Det er en tilståelsessag. Det står jo sort på hvidt, at de allerede er løbet fra valgkampens løfter. Det går ikke med noget, der er så vigtigt som vores sundhedsvæsen. Den her beslutning virker simpelthen mystisk,« siger han.
Nyudnævnt sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) skriver i en mail til B.T., at regeringen kommer til at »følge udviklingen tæt« og løbende vil følge op på, om regionerne får nedbragt ventelisterne.
»Der er også en række tiltag i akutplanen, der ikke kun handler om kroner og øre, men om at gøre tingene på en smartere måde. For eksempel skal vi blive langt bedre til at bruge lægesekretærer ude på afdelingerne, så for eksempel sygeplejerskerne i højere grad kan bruge deres tid på patienterne frem for computeren,« skriver Lødhe.
Regeringen planlægger også at afsætte en milliard kroner til akutplanen i 2024. Det kan ikke direkte sammenlignes med udspil fra Socialdemokratiet og Moderaterne før valget, men er langt mindre end det, Venstre gik til valg på.
